Saa skete det uundgaaelige! Jeg blev syg. De peberfrugter jeg fik af Marijn SKULLE alligevel have vaeret skraellet (hvis det er muligt?).
Jeg vaagnede op kl 3 natten til tirsdag med ekstreme mavekramper og kvalme. Dette resulterede i en nat hvor jeg pendlede frem og tilbage mellem mit vaerelse og toilettet (heldigvis er det taet paa!). Kl 8 om morgenen da Svenja og hendes aah saa herlige tysker veninde Vanessa (fangede i ironien?) vaagnede. Min anden housemate Manouk fra Holland kom ind og snakkede lidt med mig mens de andre spiste morgenmad. De andre havde aabenbart fortalt familien at jeg var syg, saa min vaertsfar kom op og sagde, at det nok var smartest at tage paa hospitalet for en sikkerheds skyld. Saa Manouk, Kwesi og jeg koerte (i Kwesis bil) til hospitalet, hvor jeg arbejder, hvor vi, til trods for en enorm maengde af mennesker, kom direkte igennem (der skal jo vaere en eller anden form for bonus som frivillig paa et hospital). Mellem mine mavekramper og ture paa toilettet fik jeg fortalt laegen hvad mine symptomer var, og han stillede diagnosen gastroenteritis, som er en slags mave influenza. Dvs maven gaar i kramper (min vaertsfar havde naer taget mig til the delivery suite, da jeg skreg som en med veer), man kan ikke holde mad i sig og svimmelhed. Laegen sendte os op til hospitalets apotek, hvor vi hentede 75kg (det foeltes saadan!!) medicin til mig. En del af det gik til en insproejtning (jep, i ballen), men da jeg kender sygeplejerskerne her, og ved hvordan de er overfor patienterne, sendte jeg Toby ud for at finde Mr. Bentil (som ogsaa hjalp David) saa han kunne give mig insproejtningen. Det lykkedes, og den efterfoelgende time er rimelig sloeret, men jeg havde det bedre...eller jeg var foelelsesloes. Men det var bedre end kramper. Toby sad hele tiden ved mig (han var paa A&E den dag) og snakkede loes, men jeg fattede hat af det han sagde i min foelelsesloeshed... Jeg vidste ikke maend kunne snakke saa meget, men han er vel ikke sygeplejerske for ingenting ;)
Herefter laa jeg syg til og med torsdag, men fredag var jeg saa traet af at ligge i sengen hele dagen, at jeg tog paa arbejde. Havde det saadan set fint, bortset fra jeg ingen appetit havde. Om aftenen var det jo nytaarsaften (!!!!) og vi (de frivillige) havde aftalt at tage paa Castle Restaurant og derefter til Oasis (of course..). Det var festligt at fejre nytaar paa stranden med baal og fyrvaerkeri, og jeg fik heldigvis snakket kort baade med moar og med Morten! Jeg tog dog ikke saerlig sent hjem, da jeg stadig var rimelig udkoert pga. sygdommen. I dag har jeg det heller ikke saerlig godt, men tror det er et produkt af den alkohol der roeg indenbords igaar (selvom det var i begraensede maengder) og resterne af min sygdom. Jeg er godt nok traet af at vaere syg nu.
Mandag starter jeg paa boerneafdelingen paa hospitalet (spaendende!!), og der skal jeg vaere de naeste to uger. Jeg har de to sidste uger af mit ophold fri til at rejse rundt i Ghana, og Tabea (fra Schweiss) rejser hjem en dag foer mig, saa vi tager ud og rejser sammen! Det bliver super hyggeligt, men det er underligt at taenke paa at jeg allerede kun har 6 uger tilbage paa hospitalet! Tiden gaar hurtigere end man lige umiddelbart regner med hernede.
Forresten har vi faaet to nye frivillige i mit hus: Georgie fra Australien paa 17 og Valery fra Canada paa 35 (!!!). Valery bliver dog kun 2 uger, da hun har mand og boern og saadan noget pjat derhjemme ;).
Georgie blev indtil jeg rejser, hvilket er rigtig hyggeligt. Hun er super soed, men hun har godt nok en del hjemve. Men igen, hun er jo ogsaa kun 17, og det er foerste gang hun staar paa egne ben, saa det er vel okay?
Det var alt for nu, godt nytaar allesammen! <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar