Saa blev det igen tid til en opdatering!
I onsdags tog mig og Tabea mod Accra for at foelge Marijn i lufthavnen og sige farvel. Hun ville komme senere, men det endte med at hun foerst kom da vi tog hjem igen :( men Tabea og jeg havde stadig en rigtig god tur! Bortset fra, det resulterede i, at jeg fik en kaempe forkoelelse, som jeg stadig har!
Loerdag var mig, Georgie, Maria og Nicole (to nye soede danske piger) i Kakum National Park. Selfoelgelig doede mit kamera da jeg kom derop, saa jeg fik ingen billeder, men Georgie har LOVET at sende mig dem - saa det holder jeg hende op paa. Men det var rigtig flot, det er en regnskov med 'canopy walks'. 7 broer rundt omkring i traerne. Og luften deroppe, var saa fugtig, at selvom man ikke svedte, saa var man helt vaad over hele kroppen. Virkelig en underlig oplevelse!!
Om aftnen var vi til fest paa hotellet, da Eric havde foedselsdag. Der var mad, alkohol og musik hele aftnen, og det var super hyggeligt, lige bortset fra at Georgie havde noget med maven hele dagen, og det blev vaerre om aftnen, saa Tabea og jeg fulgte hende hjem, og saa tog vi tilbage. Lidt aergeligt! Men vi festede videre, og da vi endelig vaagnede morgenen efter (med en endnu vaerre hoste end nu) tog vi til Elmina Bay! Aah det var skoent!
Der er intet sket paa hospitalet, jeg har endnu ikke set en foedsel, udover den foerste uge. Men i dag skal jeg lave en batic workshop, hvilket betyder at jeg skal lave farve og printe paa noget stof! Det skal nok blive sjovt! :)
Hm, ellers sker der ikke super meget, men jeg har kun 2 uger tilbage i Cape Coast, og saa skal jeg rejse 2 uger med Tabea, Georgie og Scott! Vi skal til Busua, Butre, Green Turtle Lodge, Axim, Takoradi, Nzulezu og saa tilbage til dage i Cape og saa videre Accra for at smide Georgie af i lufthavnen, og saa tager Tabea, hendes ven og jeg videre til Adafor som er det sted hvor Volta floder loeber ud i havet. Det skulle vaere rigtig smukt! :)
mandag den 31. januar 2011
tirsdag den 25. januar 2011
Outreach, O&G og delivery suite
Jeg er virkelig ked af at jeg er blevet saa doven, men tag det som et tegn paa at jeg har det godt ;) hehe.
Siden sidst har jeg vaeret en uge paa O&G (eller 3 dage, for det var virkelig kedeligt). Der var 3 patienter: 2 der sov konstant og havde preclamsia (??) og en der havde foedt men ikke kunne amme fordi hendes brystvorter gik indad. Det var faktisk ret synd, hun var virkelig ked af det :(
Da jeg intet havde at lave, saa tog jeg voer til A&E, hvor der var lidt mere, men ikke noget ud over det saedvanelige.
Torsdag holdt Marijn farvelfest (hun rejser hjem imorgen, piiiiv!) paa hendes tag, som fungerer som en terasse. Det var virkelig fedt, alle kom, og alle lod til at hygge sig. Saa sluttede vi selvfoelgelig aftnen af med EGG SANDWICH! :D
Fredag slaebte Marijn, Tabea og jeg os afsted mod Amissakrom med traette oejne og ondt i haaret. Vi var der kl 8, og beboerne i byen (som er meeeget fattige) kom omkring halv 9. Her tjekkede vi blodtryk, temperatur og puls paa alle i byen, gamle, unge og boern. Det tog ca. 4 timer uden pause, og da vi kom hjem faldt vi allesammen i soevn i solen paa Marijns tag! Det var det eneste outreach jeg har vaeret paa, hvor jeg rent faktisk foelte mig nyttig!
Loerdag besluttede mig og Manouk os for at holde en surpriseparty for Georgie som fyldte 18! Vi havde bildt hende ind, at en gruppe frivillige havde taget en aftentur til et monkey sanctuary, saa ingen ville vaere hjemme. Hun troede kun det ville blive os tre paa Oasis til en enkelt oel, og saa hjem i seng. Men da vi ankom var alle der plus mine vaertsforaeldre og hendes flirt, som i oevrigt ogsaa havde arrangeret en kage kl 12 (da det var hendes foedselsdag soendag i Ghana, men allerede loerdag i Aussieland :p).
Soendag tog vi til Anomabo som er en laekker strand en halv times tid fra mit hus.
Mandag var mig og Tabea i Kakumdo paa en skole i en klasse for boern mellem 3 og 5. Her maalte og vejede vi boernene, og undersoegte dem for saar og andre smaating. Sygeplejersken startede med at spoerge boernene om hvad de mente man kan goere for at undgaa malaria. Boernene havde saa mange sjove eksempler, som 'hvis der er et hul i vaeggen, saa skal man reparere det' og 'man skal slaa dem naar man ser dem', men ingen naevnte myggenet eller spray! Herefter gik vi ind i en klasse kun med drenge mellem 13 og 17, som fik en foredrag om teenage pregnancy - paa fante, saa det fattede vi intet af. Vi tog hjem herefter.
I dag har jeg sneget mig ind paa foedeafdelingen paa hospitalet, men vi kom foerst kl 9 pga. leprosy camp (som jeg bliver ansvarlig for efter Marijn rejser!), og der havde lige vaeret en foedsel der! Aergeligt... Vi blev til kl. 12 uden at der skete en disse, hvorefter en dame bliver koert ind paa afdelingen, fordi hun lige har foedt paa A&E. Det var bare typisk!! Saa nu tager jeg derhen torsdag igen, for i morgen skal jeg til Accra og sige farvel til Marijn! :(
Siden sidst har jeg vaeret en uge paa O&G (eller 3 dage, for det var virkelig kedeligt). Der var 3 patienter: 2 der sov konstant og havde preclamsia (??) og en der havde foedt men ikke kunne amme fordi hendes brystvorter gik indad. Det var faktisk ret synd, hun var virkelig ked af det :(
Da jeg intet havde at lave, saa tog jeg voer til A&E, hvor der var lidt mere, men ikke noget ud over det saedvanelige.
Torsdag holdt Marijn farvelfest (hun rejser hjem imorgen, piiiiv!) paa hendes tag, som fungerer som en terasse. Det var virkelig fedt, alle kom, og alle lod til at hygge sig. Saa sluttede vi selvfoelgelig aftnen af med EGG SANDWICH! :D
Fredag slaebte Marijn, Tabea og jeg os afsted mod Amissakrom med traette oejne og ondt i haaret. Vi var der kl 8, og beboerne i byen (som er meeeget fattige) kom omkring halv 9. Her tjekkede vi blodtryk, temperatur og puls paa alle i byen, gamle, unge og boern. Det tog ca. 4 timer uden pause, og da vi kom hjem faldt vi allesammen i soevn i solen paa Marijns tag! Det var det eneste outreach jeg har vaeret paa, hvor jeg rent faktisk foelte mig nyttig!
Loerdag besluttede mig og Manouk os for at holde en surpriseparty for Georgie som fyldte 18! Vi havde bildt hende ind, at en gruppe frivillige havde taget en aftentur til et monkey sanctuary, saa ingen ville vaere hjemme. Hun troede kun det ville blive os tre paa Oasis til en enkelt oel, og saa hjem i seng. Men da vi ankom var alle der plus mine vaertsforaeldre og hendes flirt, som i oevrigt ogsaa havde arrangeret en kage kl 12 (da det var hendes foedselsdag soendag i Ghana, men allerede loerdag i Aussieland :p).
Soendag tog vi til Anomabo som er en laekker strand en halv times tid fra mit hus.
Mandag var mig og Tabea i Kakumdo paa en skole i en klasse for boern mellem 3 og 5. Her maalte og vejede vi boernene, og undersoegte dem for saar og andre smaating. Sygeplejersken startede med at spoerge boernene om hvad de mente man kan goere for at undgaa malaria. Boernene havde saa mange sjove eksempler, som 'hvis der er et hul i vaeggen, saa skal man reparere det' og 'man skal slaa dem naar man ser dem', men ingen naevnte myggenet eller spray! Herefter gik vi ind i en klasse kun med drenge mellem 13 og 17, som fik en foredrag om teenage pregnancy - paa fante, saa det fattede vi intet af. Vi tog hjem herefter.
I dag har jeg sneget mig ind paa foedeafdelingen paa hospitalet, men vi kom foerst kl 9 pga. leprosy camp (som jeg bliver ansvarlig for efter Marijn rejser!), og der havde lige vaeret en foedsel der! Aergeligt... Vi blev til kl. 12 uden at der skete en disse, hvorefter en dame bliver koert ind paa afdelingen, fordi hun lige har foedt paa A&E. Det var bare typisk!! Saa nu tager jeg derhen torsdag igen, for i morgen skal jeg til Accra og sige farvel til Marijn! :(
mandag den 17. januar 2011
Wli vwaterfalls
Saa fik jeg tid til at opdatere min blog!
Hele sidste uge skulle jeg have vaeret paa boerneafdelingen paa hospitalet for anden uge i traek, men da jeg efter en uge stadig ikke fik lov til at lave andet end at snakke med foraeldrene, besluttede jeg mig at tage hen til A&E for at se om Bearnice var paa arbejde - og det var hun! Hun er den sygeplejerske, der har laert mig alt, og hun giver mig lov til meget mere end de andre. Tirsdag laerte hun mig at give indsproejtning i muskler (altsaa i ballen). Desuden gav hun mig lov til at goere klar til at laegge drop, og jeg var lige ved at faa lov igen, men saa ville laegen gerne selv goere det.... GRR! Jeg maa tjekke hvornaar hun er paa arbejde igen, saa jeg kan laere nogle flere tricks! :)
Resten af ugen blev jeg paa A&E fordi jeg ikke gad tilbage til den kedelige boerneafdeling.
Fredag tog Georgie, Scott og jeg til Accra. Her sov vi om natten og tog saa tidlig - meget tidlig - loerdag morgen (kl 4) en trotro til Hohoe (udtales Hohoej) som tog 4 timer. Det var den mest bumlede tur jeg nogensinde har vaeret paa. Derefter en trotro til Wli som tog 1 time. Her boede vi paa Wli Waterfall Lodge, som er det eneste hotel i byen, saa vi havde ikke rigtig noget valg. Her fandt vi ud af at man skulle vaere i Wli kl 7 for at se vandfaldene, saa vi to timer for sent. Tsk. Soendag morgen efter morgenmaden drog vi saa afsted. Vi havde besluttet vi gerne ville se baade the Upper Falls og the Lower Falls. Vi tog det hoeje foerst, for det tog laengst tid. De foerste 20 min gik vi ad en almindelig lille grussti, men saa drejede vi op ad en endnu mindre sti, fik stukket en vandrepind i haanden og vores guide tog hans troeje og bukser af, saa han kun havde shorts og tshirt paa. De er jo vant til varmen, saa de har meget toej paa, derfor undrede det os en del. Uden naermere eftertanke fulgte vi efter ham og vi blev mere og mere svedige. Efter 2,5 timer med kravlen op ad sten, blade og toer jord, balancering over smalle stier og masser af sved ankom vi til vandfaldene. Hold da op, hvor var det flot! Det var os og naturen, fuldstaendig uberoert! Vi hoppede direkte i vandet, som var siiiiiindsygt koldt, da det kommer oppe fra bjergene. Jeg havde aldrig taenkt at det ville vaere SAA koldt (maaske omkring 15 grader), men det gjorde ikke saa meget, for vi hoppede i alligevel! Efter svoemmeturen var vi meeeget kolde, og da bjerget soergede for skygge paa Ghanasiden af vandfaldet, gik vi over en lille aa og vups, saa var vi i Togo! Der var masser af sol saa vi laa der lidt, og efter et par timer ved vandfaldet tog vi turen ned af bjerget igen. Mindre haardt, men ligesaa stejlt og skraemmende! Vi saa det lave vandfald ogsaa, som var fint og flot, men der var en del turister, saa det oedelagde det lidt.
Efter vandfaldene tog vi direkte til Hohoe for at finde en trotro hjem til Accra. Vi endte i en dejlig aircondition tro, men en ubehagelig beruset mand foran mig, der forsoegte at starte en slaaskamp med manden foran ham som var omtrent 6 gange stoerre end ham selv. Daarlig plan! Den store mand, som var rimelig fornuftig sagde: "You are drunk, so I wont touch you. But if you give it to me, I will give it to you". Den fulde mands svar til dette var: "Well, God created us all...". Herefter vendte han sig rundt til os og begyndte at snakke med Scott, der er for hoeflig til at afvise ham. Da han ikke rigtig gav nogen mening og vi grinte en del af ham og hans utrolig daarlige aande, vendte han sig hurtigt om igen. Resten af turen raabte han enten "GO FASTER" eller snakkede til Scott igen. Det var god underholdning.
Da vi blev shanghaiet ind i vores tro fra Hohoe til Accra, naaede vi ikke at spise frokost. Saa efter en dag med kun morgenmad, vand og en lang vandretur var vi meget sultne da vi endelig kom til Accra kl 19. Vi tog en taxi direkte til Mamma Mia, som er et sted hvor man kan faa de bedste pizzaer og hvor der KUN er obronis! Det var underligt, ligesom at komme tilbage til Europa. Men hold da op nogle fantastiske pizzaer og en lykkelig Naja med maven fuld!
Naeste weekend, som er Marijns sidste weekend og Georgies foedselsdag om soendagen, skal vi enten til Elmina Bay eller til Krokobite, afhaengig af hvad folk lyster.
Nu vil vi tage i Koala Supermarket og koebe broed og ost, og saa futter vi hjem mod Cape Coast igen. Det har virkelig vaeret en dejlig tur, selvom den blev laegere end vi regnede med pga. transporten.
Det var alt for denne gang, og jeg skal nok proeve at opdatere snart igen, mor, no worries ;)
Hele sidste uge skulle jeg have vaeret paa boerneafdelingen paa hospitalet for anden uge i traek, men da jeg efter en uge stadig ikke fik lov til at lave andet end at snakke med foraeldrene, besluttede jeg mig at tage hen til A&E for at se om Bearnice var paa arbejde - og det var hun! Hun er den sygeplejerske, der har laert mig alt, og hun giver mig lov til meget mere end de andre. Tirsdag laerte hun mig at give indsproejtning i muskler (altsaa i ballen). Desuden gav hun mig lov til at goere klar til at laegge drop, og jeg var lige ved at faa lov igen, men saa ville laegen gerne selv goere det.... GRR! Jeg maa tjekke hvornaar hun er paa arbejde igen, saa jeg kan laere nogle flere tricks! :)
Resten af ugen blev jeg paa A&E fordi jeg ikke gad tilbage til den kedelige boerneafdeling.
Fredag tog Georgie, Scott og jeg til Accra. Her sov vi om natten og tog saa tidlig - meget tidlig - loerdag morgen (kl 4) en trotro til Hohoe (udtales Hohoej) som tog 4 timer. Det var den mest bumlede tur jeg nogensinde har vaeret paa. Derefter en trotro til Wli som tog 1 time. Her boede vi paa Wli Waterfall Lodge, som er det eneste hotel i byen, saa vi havde ikke rigtig noget valg. Her fandt vi ud af at man skulle vaere i Wli kl 7 for at se vandfaldene, saa vi to timer for sent. Tsk. Soendag morgen efter morgenmaden drog vi saa afsted. Vi havde besluttet vi gerne ville se baade the Upper Falls og the Lower Falls. Vi tog det hoeje foerst, for det tog laengst tid. De foerste 20 min gik vi ad en almindelig lille grussti, men saa drejede vi op ad en endnu mindre sti, fik stukket en vandrepind i haanden og vores guide tog hans troeje og bukser af, saa han kun havde shorts og tshirt paa. De er jo vant til varmen, saa de har meget toej paa, derfor undrede det os en del. Uden naermere eftertanke fulgte vi efter ham og vi blev mere og mere svedige. Efter 2,5 timer med kravlen op ad sten, blade og toer jord, balancering over smalle stier og masser af sved ankom vi til vandfaldene. Hold da op, hvor var det flot! Det var os og naturen, fuldstaendig uberoert! Vi hoppede direkte i vandet, som var siiiiiindsygt koldt, da det kommer oppe fra bjergene. Jeg havde aldrig taenkt at det ville vaere SAA koldt (maaske omkring 15 grader), men det gjorde ikke saa meget, for vi hoppede i alligevel! Efter svoemmeturen var vi meeeget kolde, og da bjerget soergede for skygge paa Ghanasiden af vandfaldet, gik vi over en lille aa og vups, saa var vi i Togo! Der var masser af sol saa vi laa der lidt, og efter et par timer ved vandfaldet tog vi turen ned af bjerget igen. Mindre haardt, men ligesaa stejlt og skraemmende! Vi saa det lave vandfald ogsaa, som var fint og flot, men der var en del turister, saa det oedelagde det lidt.
Efter vandfaldene tog vi direkte til Hohoe for at finde en trotro hjem til Accra. Vi endte i en dejlig aircondition tro, men en ubehagelig beruset mand foran mig, der forsoegte at starte en slaaskamp med manden foran ham som var omtrent 6 gange stoerre end ham selv. Daarlig plan! Den store mand, som var rimelig fornuftig sagde: "You are drunk, so I wont touch you. But if you give it to me, I will give it to you". Den fulde mands svar til dette var: "Well, God created us all...". Herefter vendte han sig rundt til os og begyndte at snakke med Scott, der er for hoeflig til at afvise ham. Da han ikke rigtig gav nogen mening og vi grinte en del af ham og hans utrolig daarlige aande, vendte han sig hurtigt om igen. Resten af turen raabte han enten "GO FASTER" eller snakkede til Scott igen. Det var god underholdning.
Da vi blev shanghaiet ind i vores tro fra Hohoe til Accra, naaede vi ikke at spise frokost. Saa efter en dag med kun morgenmad, vand og en lang vandretur var vi meget sultne da vi endelig kom til Accra kl 19. Vi tog en taxi direkte til Mamma Mia, som er et sted hvor man kan faa de bedste pizzaer og hvor der KUN er obronis! Det var underligt, ligesom at komme tilbage til Europa. Men hold da op nogle fantastiske pizzaer og en lykkelig Naja med maven fuld!
Naeste weekend, som er Marijns sidste weekend og Georgies foedselsdag om soendagen, skal vi enten til Elmina Bay eller til Krokobite, afhaengig af hvad folk lyster.
Nu vil vi tage i Koala Supermarket og koebe broed og ost, og saa futter vi hjem mod Cape Coast igen. Det har virkelig vaeret en dejlig tur, selvom den blev laegere end vi regnede med pga. transporten.
Det var alt for denne gang, og jeg skal nok proeve at opdatere snart igen, mor, no worries ;)
søndag den 9. januar 2011
Accra
Hold da op jeg er blevet doven mht. til min blog!
Der er faktisk ikke rigtig sket saerlig meget siden sidst. Jeg har faaet snakket med Anna for foerste gang siden jeg forlod Danmark! Saa blev jeg meget glad! :D
Mig, Marijn, Scott og Tabea drog igaar morges mod Accra. Vi planlagde at tage afsted kl 7:30 fra vores hus, men saa skulle vi lige have en egg sandwich paa vejen, og saa blev kl pludselig 9 fordi det tog saa lang tid at alve den (normalt tager det 5min!). Saa vi var ved Ford tro stationen kl halv 10, og saa koerte vi da bilen var fuld, dvs omkring kl halv 11. Vi ankom til Accra omkring kl 13 og tog direkte til Frelsens Haer (er det ikke Salvation Army?) hvor vi lejede en dorm for 6 cedi pr. nat pr. person (24dkkr). Det var faktisk et ret godt sted for prisen!
Vi startede med at spise frokost paa et sted der hedder Melting Moments, og det var virkelig god mad! Scott har boet 2 maaneder i Accra, saa han kunne vise os rundt til de gode steder.
Herefter tog vi til Culture Center som er en kaempe markedsplads for turister. Alle de smaa 'stands' solgte det samme, saa det var nemt at prutte om prisen. Jeg fik koebt en gave til Hannah og til Morten! ;)
Da vores hoveder var ved at eksplodere af saetninger som 'obroni, looking is free', 'no pressure', 'i make good price', 'i'm your sister, you buy from me' og meget naergaaende ghananiere der hiver fat i en og holder fast (!!!), saa tog vi til Accra Mall som er det mest vestlige jeg har set hernede. De har en biograf, to supermarkeder med ALT og, get this, en Apple Store!!!! Det er som om, at naar man traeder ind i Accra Mall, er man 'hjemme i Europa' og naar man gaar ud igen, saa er man i Afrika igen. Virkelig maerkelig foelelse..
Om aftenen (og hele dagen faktisk...) var det Scotts foedselsdag, saa vi tog tilbage til Salvation Army og gjorde os klar til en tur i Accra by. Her moedte vi John fra USA der sov paa vores vaerelse, og ham inviterede vi med, da han rejste alene. Vi tog ud og spiste, igen paa Melting Moments, og herefter tog vi til et hotel og sad og drak oel, spillede kort og fortalte sjove historier. Det var vildt hyggeligt, og John var vild til at fortaelle ting paa den sjoveste maade.
Da vi ville tage en taxa hjem (da hotellets bar lukkede) koerte vi forbi en kaempe gadefest, og vi besluttede os for at joine dem. Det var vildt nice, for ghananiere forstaar virkelig at feste og danse!
Heldigvis kunne vi gaa hjem herfra, da vi stadig var i Osu (som er den mest turistede del af Accra), saa det gjorde vi.
Nu sidder vi paa en internetcafe og venter paa at kl bliver 11 saa Koala Market aabner. Her kan man koebe ost (!!!!) og rugbroed og alt muligt andet vestligt. Efter Koala tager vi nok en tro til Kaneshi Market hvor vi skal finde en anden tro tilbage til Cape Coast.
Det har virkelig vaeret en fed tur, og naeste weekend skal jeg til Volta Region og se Vli vandfaldene! Det bliver ogsaa spaendende!!!
Der er faktisk ikke rigtig sket saerlig meget siden sidst. Jeg har faaet snakket med Anna for foerste gang siden jeg forlod Danmark! Saa blev jeg meget glad! :D
Mig, Marijn, Scott og Tabea drog igaar morges mod Accra. Vi planlagde at tage afsted kl 7:30 fra vores hus, men saa skulle vi lige have en egg sandwich paa vejen, og saa blev kl pludselig 9 fordi det tog saa lang tid at alve den (normalt tager det 5min!). Saa vi var ved Ford tro stationen kl halv 10, og saa koerte vi da bilen var fuld, dvs omkring kl halv 11. Vi ankom til Accra omkring kl 13 og tog direkte til Frelsens Haer (er det ikke Salvation Army?) hvor vi lejede en dorm for 6 cedi pr. nat pr. person (24dkkr). Det var faktisk et ret godt sted for prisen!
Vi startede med at spise frokost paa et sted der hedder Melting Moments, og det var virkelig god mad! Scott har boet 2 maaneder i Accra, saa han kunne vise os rundt til de gode steder.
Herefter tog vi til Culture Center som er en kaempe markedsplads for turister. Alle de smaa 'stands' solgte det samme, saa det var nemt at prutte om prisen. Jeg fik koebt en gave til Hannah og til Morten! ;)
Da vores hoveder var ved at eksplodere af saetninger som 'obroni, looking is free', 'no pressure', 'i make good price', 'i'm your sister, you buy from me' og meget naergaaende ghananiere der hiver fat i en og holder fast (!!!), saa tog vi til Accra Mall som er det mest vestlige jeg har set hernede. De har en biograf, to supermarkeder med ALT og, get this, en Apple Store!!!! Det er som om, at naar man traeder ind i Accra Mall, er man 'hjemme i Europa' og naar man gaar ud igen, saa er man i Afrika igen. Virkelig maerkelig foelelse..
Om aftenen (og hele dagen faktisk...) var det Scotts foedselsdag, saa vi tog tilbage til Salvation Army og gjorde os klar til en tur i Accra by. Her moedte vi John fra USA der sov paa vores vaerelse, og ham inviterede vi med, da han rejste alene. Vi tog ud og spiste, igen paa Melting Moments, og herefter tog vi til et hotel og sad og drak oel, spillede kort og fortalte sjove historier. Det var vildt hyggeligt, og John var vild til at fortaelle ting paa den sjoveste maade.
Da vi ville tage en taxa hjem (da hotellets bar lukkede) koerte vi forbi en kaempe gadefest, og vi besluttede os for at joine dem. Det var vildt nice, for ghananiere forstaar virkelig at feste og danse!
Heldigvis kunne vi gaa hjem herfra, da vi stadig var i Osu (som er den mest turistede del af Accra), saa det gjorde vi.
Nu sidder vi paa en internetcafe og venter paa at kl bliver 11 saa Koala Market aabner. Her kan man koebe ost (!!!!) og rugbroed og alt muligt andet vestligt. Efter Koala tager vi nok en tro til Kaneshi Market hvor vi skal finde en anden tro tilbage til Cape Coast.
Det har virkelig vaeret en fed tur, og naeste weekend skal jeg til Volta Region og se Vli vandfaldene! Det bliver ogsaa spaendende!!!
lørdag den 1. januar 2011
Nytaar og sygdom!
Saa skete det uundgaaelige! Jeg blev syg. De peberfrugter jeg fik af Marijn SKULLE alligevel have vaeret skraellet (hvis det er muligt?).
Jeg vaagnede op kl 3 natten til tirsdag med ekstreme mavekramper og kvalme. Dette resulterede i en nat hvor jeg pendlede frem og tilbage mellem mit vaerelse og toilettet (heldigvis er det taet paa!). Kl 8 om morgenen da Svenja og hendes aah saa herlige tysker veninde Vanessa (fangede i ironien?) vaagnede. Min anden housemate Manouk fra Holland kom ind og snakkede lidt med mig mens de andre spiste morgenmad. De andre havde aabenbart fortalt familien at jeg var syg, saa min vaertsfar kom op og sagde, at det nok var smartest at tage paa hospitalet for en sikkerheds skyld. Saa Manouk, Kwesi og jeg koerte (i Kwesis bil) til hospitalet, hvor jeg arbejder, hvor vi, til trods for en enorm maengde af mennesker, kom direkte igennem (der skal jo vaere en eller anden form for bonus som frivillig paa et hospital). Mellem mine mavekramper og ture paa toilettet fik jeg fortalt laegen hvad mine symptomer var, og han stillede diagnosen gastroenteritis, som er en slags mave influenza. Dvs maven gaar i kramper (min vaertsfar havde naer taget mig til the delivery suite, da jeg skreg som en med veer), man kan ikke holde mad i sig og svimmelhed. Laegen sendte os op til hospitalets apotek, hvor vi hentede 75kg (det foeltes saadan!!) medicin til mig. En del af det gik til en insproejtning (jep, i ballen), men da jeg kender sygeplejerskerne her, og ved hvordan de er overfor patienterne, sendte jeg Toby ud for at finde Mr. Bentil (som ogsaa hjalp David) saa han kunne give mig insproejtningen. Det lykkedes, og den efterfoelgende time er rimelig sloeret, men jeg havde det bedre...eller jeg var foelelsesloes. Men det var bedre end kramper. Toby sad hele tiden ved mig (han var paa A&E den dag) og snakkede loes, men jeg fattede hat af det han sagde i min foelelsesloeshed... Jeg vidste ikke maend kunne snakke saa meget, men han er vel ikke sygeplejerske for ingenting ;)
Herefter laa jeg syg til og med torsdag, men fredag var jeg saa traet af at ligge i sengen hele dagen, at jeg tog paa arbejde. Havde det saadan set fint, bortset fra jeg ingen appetit havde. Om aftenen var det jo nytaarsaften (!!!!) og vi (de frivillige) havde aftalt at tage paa Castle Restaurant og derefter til Oasis (of course..). Det var festligt at fejre nytaar paa stranden med baal og fyrvaerkeri, og jeg fik heldigvis snakket kort baade med moar og med Morten! Jeg tog dog ikke saerlig sent hjem, da jeg stadig var rimelig udkoert pga. sygdommen. I dag har jeg det heller ikke saerlig godt, men tror det er et produkt af den alkohol der roeg indenbords igaar (selvom det var i begraensede maengder) og resterne af min sygdom. Jeg er godt nok traet af at vaere syg nu.
Mandag starter jeg paa boerneafdelingen paa hospitalet (spaendende!!), og der skal jeg vaere de naeste to uger. Jeg har de to sidste uger af mit ophold fri til at rejse rundt i Ghana, og Tabea (fra Schweiss) rejser hjem en dag foer mig, saa vi tager ud og rejser sammen! Det bliver super hyggeligt, men det er underligt at taenke paa at jeg allerede kun har 6 uger tilbage paa hospitalet! Tiden gaar hurtigere end man lige umiddelbart regner med hernede.
Forresten har vi faaet to nye frivillige i mit hus: Georgie fra Australien paa 17 og Valery fra Canada paa 35 (!!!). Valery bliver dog kun 2 uger, da hun har mand og boern og saadan noget pjat derhjemme ;).
Georgie blev indtil jeg rejser, hvilket er rigtig hyggeligt. Hun er super soed, men hun har godt nok en del hjemve. Men igen, hun er jo ogsaa kun 17, og det er foerste gang hun staar paa egne ben, saa det er vel okay?
Det var alt for nu, godt nytaar allesammen! <3
Jeg vaagnede op kl 3 natten til tirsdag med ekstreme mavekramper og kvalme. Dette resulterede i en nat hvor jeg pendlede frem og tilbage mellem mit vaerelse og toilettet (heldigvis er det taet paa!). Kl 8 om morgenen da Svenja og hendes aah saa herlige tysker veninde Vanessa (fangede i ironien?) vaagnede. Min anden housemate Manouk fra Holland kom ind og snakkede lidt med mig mens de andre spiste morgenmad. De andre havde aabenbart fortalt familien at jeg var syg, saa min vaertsfar kom op og sagde, at det nok var smartest at tage paa hospitalet for en sikkerheds skyld. Saa Manouk, Kwesi og jeg koerte (i Kwesis bil) til hospitalet, hvor jeg arbejder, hvor vi, til trods for en enorm maengde af mennesker, kom direkte igennem (der skal jo vaere en eller anden form for bonus som frivillig paa et hospital). Mellem mine mavekramper og ture paa toilettet fik jeg fortalt laegen hvad mine symptomer var, og han stillede diagnosen gastroenteritis, som er en slags mave influenza. Dvs maven gaar i kramper (min vaertsfar havde naer taget mig til the delivery suite, da jeg skreg som en med veer), man kan ikke holde mad i sig og svimmelhed. Laegen sendte os op til hospitalets apotek, hvor vi hentede 75kg (det foeltes saadan!!) medicin til mig. En del af det gik til en insproejtning (jep, i ballen), men da jeg kender sygeplejerskerne her, og ved hvordan de er overfor patienterne, sendte jeg Toby ud for at finde Mr. Bentil (som ogsaa hjalp David) saa han kunne give mig insproejtningen. Det lykkedes, og den efterfoelgende time er rimelig sloeret, men jeg havde det bedre...eller jeg var foelelsesloes. Men det var bedre end kramper. Toby sad hele tiden ved mig (han var paa A&E den dag) og snakkede loes, men jeg fattede hat af det han sagde i min foelelsesloeshed... Jeg vidste ikke maend kunne snakke saa meget, men han er vel ikke sygeplejerske for ingenting ;)
Herefter laa jeg syg til og med torsdag, men fredag var jeg saa traet af at ligge i sengen hele dagen, at jeg tog paa arbejde. Havde det saadan set fint, bortset fra jeg ingen appetit havde. Om aftenen var det jo nytaarsaften (!!!!) og vi (de frivillige) havde aftalt at tage paa Castle Restaurant og derefter til Oasis (of course..). Det var festligt at fejre nytaar paa stranden med baal og fyrvaerkeri, og jeg fik heldigvis snakket kort baade med moar og med Morten! Jeg tog dog ikke saerlig sent hjem, da jeg stadig var rimelig udkoert pga. sygdommen. I dag har jeg det heller ikke saerlig godt, men tror det er et produkt af den alkohol der roeg indenbords igaar (selvom det var i begraensede maengder) og resterne af min sygdom. Jeg er godt nok traet af at vaere syg nu.
Mandag starter jeg paa boerneafdelingen paa hospitalet (spaendende!!), og der skal jeg vaere de naeste to uger. Jeg har de to sidste uger af mit ophold fri til at rejse rundt i Ghana, og Tabea (fra Schweiss) rejser hjem en dag foer mig, saa vi tager ud og rejser sammen! Det bliver super hyggeligt, men det er underligt at taenke paa at jeg allerede kun har 6 uger tilbage paa hospitalet! Tiden gaar hurtigere end man lige umiddelbart regner med hernede.
Forresten har vi faaet to nye frivillige i mit hus: Georgie fra Australien paa 17 og Valery fra Canada paa 35 (!!!). Valery bliver dog kun 2 uger, da hun har mand og boern og saadan noget pjat derhjemme ;).
Georgie blev indtil jeg rejser, hvilket er rigtig hyggeligt. Hun er super soed, men hun har godt nok en del hjemve. Men igen, hun er jo ogsaa kun 17, og det er foerste gang hun staar paa egne ben, saa det er vel okay?
Det var alt for nu, godt nytaar allesammen! <3
Abonner på:
Opslag (Atom)