Saa er julen overstaaet! Det er dog svaert at komme i julestemning i 35 graders varme eller naar man ligger paa stranden. ;)
Men det var faktisk okay. Jeg havde frygtet julen lidt, da jeg kan huske, at jeg var i USA over julen havde jeg rigtig meget hjemve. Men det gik fint, for jeg har haft meget at tage mig til. Fredag tog jeg til Leprosy Camp om morgenen, og saa tog jeg hjem, hentede mine ting og saa var det ellers afsted mod Big Millys, Krokobite! Vi havde jo faaet af vide, efter en telefonsamtale med hotellets reception, at det var hjernedoedt billigt. 26,6 cedi for hele opholdet med vaerelse, aftensmad begge dage og underholdning (gang med 4 for at faa det i danske). Derfor tog vi selvfoelgelig penge med til dette. Men da vi saa kom derop, saa fik vi lov at sove i et faellesrum med kun madrasser og myggenet. Det var faktisk fint nok, hvis man kunne saette sig ud over at man skulle sove uden lagen (jeg sov paa mit haandklaede!), men ikke nok med det, saa fik vi af vide i receptionen at de 26,6 cedi KUN var for maden pr. dag!!! Dvs, vi var der to naetter, saa vi skulle betale 2 x 26,6 cedi PLUS 2 x 6 for faellesrummet pr. person! I alt 65,2 cedi, og det havde vi slet ikke taget penge med til, saa efter en lang og haard diskution mellem mig og Marijn vs. hotellet, saa ordnede vi det saaledes at vi laante penge af en vi moedte dernede som kommer til Cape Coast naeste weekend. Jeg kommer ALDRIG tilbage til det sted, misforstaa mig ikke, stedet var vildt flot og laekkert, men receptionen var idioter! Vi var heller ikke de foerste dette var sket for. Hele dagen kunne man hoere folk diskutere med receptionen, det er totalt bonderfangeri! Grr.
MEN. Alt i alt var det faktisk en meget god jul. Vi fik rigtigt koed og groentsager paa hotellet, og fredag var der et danseshow, hvor de hev folk fra publikum op og danse. Bl.a. Marijn var en af de 'heldige' :p. Loerdag var der 'reggae night' med live band og dans. Det var faktisk meget godt show begge dage og vi hyggede os sammen alle 6, til trods for problemerne med hotellet.
Denne uge kommer til forloebe stille og roligt tror jeg. En del af sygeplejerskerne, laegerne og radiograferne naegter at komme paa arbejde paa hospitalet i julen, saa de har virkelig brug for vores hjaelp. Heller ikke kantinerne har aabent. Tror kun der er en tiendedel af det personale, der plejer at vaere. Jeg er stadig paa NICU, selvom der nu kun er 2 babyer, hvoraf den ene bliver udskrevet i morgen. Saa i morgen bliver det nok A&E for de naeste par dage. Der sker trods alt lidt mere, plus de andre hospitalers A&E har lukket i julen. Kun Central Regional Hospital har aabent.
Jeg forsoeger faktisk, i dette oejeblik, at uploade billeder hernede fra paa Facebook. Det tager bare 51 mio aar at faa dem alle op, saa jeg har (kun) valgt 100 ;)
Tag et kig, hvis det frister!
Saa vil jeg nyde de tre smaa groenne pebere og den agurk Marijn overraskede mig med her for ti minutter siden!
mandag den 27. december 2010
torsdag den 23. december 2010
En begivenhedsrig uge!
Puha der er meget at skrive hjem om i denne omgang!
Mandag havde mig og Marijn arrangeret et medical outreach for Marijn sponsorpenge fra hendes mors kirke. Vi tog til en lille landsby der hed Akatekewa. Den ligger saa langt vaek fra alt at de enten ikke har raad til at tage rejsen og/eller til at betale hospitalet. Vi tog saa derud med en masse medicin og en meget lille sygeplejerske (ca. 145 el lign.) og saa tog vi ellers vitals og delte den noedvendige medicin ud. Det var specielt at vaere i saadan en primitiv landsby, da vi blev bedt om at foerst at hilse paa byens praest og derefter paa byens 'cheif'. det skal man altid i de smaa byer.
Tirsdag og onsdag var jeg paa NICU (neonatal intensiv care unit), og nej hvor er det fantastisk! Da jeg kom var der 7 babyer. To med alvorlig gulsot, en med menigitis, et tvillingepar med en hudsygdom der goer at deres hud simpelthen falder af (!!), en der er foedt i 32. uge og en der var der pga. at moderen var indlagt.
De er fra nyfoedte til 4 maaneder gamle - saa ryger de over paa boerneafdelingen. Paa NICU mader jeg babyerne, skifter deres ble og gaar generelt bare og nusser med dem. De er saa kaere! Sygeplejerskerne tager dem ikke op naar de graeder, fordi de ikke gider tror jeg. Tvillingeparret graeder konstant, da hele deres krop naermest er et stort saar. Jeg har taget billeder af alle boernene i dag, hvor jeg kun var der er en lille times tid.
Resten af tiden i dag, dvs. fra 7:30 til 12 var jeg paa hospitalets HIV-klinik. Det er noget de har hver torsdag, hvor alle HIV/AIDS-smittede i Cape Coast der har lyst, kan komme og blive tjekket. Saa Marijn og jeg tjekkede deres vitals og sendte dem enten til raadgivning, medicinsk afdeling eller ind til laegen. jeg havde en patient paa min alder. Hun vejede 27 kg, og tror ikke hun overlever saerlig laenge. Hun var et skelet og hun kastede op ud over det hele. Lidt ulaekkert, men det er jeg efterhaanden vant til.
Her i morgen tager vi dagen fri, det er trods alt jul for os, og saa tager vi til Kokrobite som ligger taet paa Accra. Det er et hotel med en laekker strand, hvor vi overnatter fredag til loerdag og loerdag til soendag inkl. aftensmad og dessert for 28 US dollar i alt! Latterligt billigt. Det er et rigtigt feststed for turister, saa der bliver nok gang i den. Vi bliver mig, Marijn, Breche, Luce, Tabea og Toby. Virkelig hyggeligt!
Nytaarsaften har vi ikke rigtigt lagt planer, men jeg tror vi bliver i Cape Coast. En del frivillige tager til Accra og tager paa diskotek, men jeg gider ikke bruge penge paa det. Accra er ret storbysagtig. Dyr, forurenet og travl! Saa jeg tror enten vi tager til hotellet hvor Eric og Seth holder kaempe fest med gratis champagne og sprut hele aftenen. Det kunne man godt bruge ;)
Nu er min tid paa internetcafeen loebet toer, saa hopper jeg videre i Ghana!
Mandag havde mig og Marijn arrangeret et medical outreach for Marijn sponsorpenge fra hendes mors kirke. Vi tog til en lille landsby der hed Akatekewa. Den ligger saa langt vaek fra alt at de enten ikke har raad til at tage rejsen og/eller til at betale hospitalet. Vi tog saa derud med en masse medicin og en meget lille sygeplejerske (ca. 145 el lign.) og saa tog vi ellers vitals og delte den noedvendige medicin ud. Det var specielt at vaere i saadan en primitiv landsby, da vi blev bedt om at foerst at hilse paa byens praest og derefter paa byens 'cheif'. det skal man altid i de smaa byer.
Tirsdag og onsdag var jeg paa NICU (neonatal intensiv care unit), og nej hvor er det fantastisk! Da jeg kom var der 7 babyer. To med alvorlig gulsot, en med menigitis, et tvillingepar med en hudsygdom der goer at deres hud simpelthen falder af (!!), en der er foedt i 32. uge og en der var der pga. at moderen var indlagt.
De er fra nyfoedte til 4 maaneder gamle - saa ryger de over paa boerneafdelingen. Paa NICU mader jeg babyerne, skifter deres ble og gaar generelt bare og nusser med dem. De er saa kaere! Sygeplejerskerne tager dem ikke op naar de graeder, fordi de ikke gider tror jeg. Tvillingeparret graeder konstant, da hele deres krop naermest er et stort saar. Jeg har taget billeder af alle boernene i dag, hvor jeg kun var der er en lille times tid.
Resten af tiden i dag, dvs. fra 7:30 til 12 var jeg paa hospitalets HIV-klinik. Det er noget de har hver torsdag, hvor alle HIV/AIDS-smittede i Cape Coast der har lyst, kan komme og blive tjekket. Saa Marijn og jeg tjekkede deres vitals og sendte dem enten til raadgivning, medicinsk afdeling eller ind til laegen. jeg havde en patient paa min alder. Hun vejede 27 kg, og tror ikke hun overlever saerlig laenge. Hun var et skelet og hun kastede op ud over det hele. Lidt ulaekkert, men det er jeg efterhaanden vant til.
Her i morgen tager vi dagen fri, det er trods alt jul for os, og saa tager vi til Kokrobite som ligger taet paa Accra. Det er et hotel med en laekker strand, hvor vi overnatter fredag til loerdag og loerdag til soendag inkl. aftensmad og dessert for 28 US dollar i alt! Latterligt billigt. Det er et rigtigt feststed for turister, saa der bliver nok gang i den. Vi bliver mig, Marijn, Breche, Luce, Tabea og Toby. Virkelig hyggeligt!
Nytaarsaften har vi ikke rigtigt lagt planer, men jeg tror vi bliver i Cape Coast. En del frivillige tager til Accra og tager paa diskotek, men jeg gider ikke bruge penge paa det. Accra er ret storbysagtig. Dyr, forurenet og travl! Saa jeg tror enten vi tager til hotellet hvor Eric og Seth holder kaempe fest med gratis champagne og sprut hele aftenen. Det kunne man godt bruge ;)
Nu er min tid paa internetcafeen loebet toer, saa hopper jeg videre i Ghana!
lørdag den 18. december 2010
Nu med billeder!
Saa fandt jeg en internetcafe der var hurtig nok til at jeg kan oploade billeder uden at det tager en krig!
Saa mens jeg skriver, proever jeg at flette lidt billeder ind.
Onsdag havde Marijn og jeg aftalt at vi ville arbejde aftenvagt, altsaa fra 14-20, bare for at proeve det. Saa jeg kunne sove laenge, da de havde for mange mennesker paa leprosi camp den dag. Dejligt! Der skete ikke super meget, vi tjekkede vitals og saa en mand faa sin skulder sat paa plads igen. Ellers ikke rigtig noget.
Torsdag havde Marijn og jeg snakket med Bernard (vores medical coordinator) om at komme paa et medical outreach. Saa vi glaedede os meget til dette, men da vi kom hen til klinikken (kl 6 om morgenen!!!) fik vi af vide at vi skulle gaa fra hus til hus deromkring hvor vi bor og informere og vaccinere om elefantitis. Men for det foerste kan ingen af os fante og for det andet anede vi intet om elefantitis! Vi gik sammen med en indfoedt hver, men projektet gik bare ud paa at maale hoejden paa folk, og ud fra dette bestemme maengden af medicin de skulle have. SNORK! Det varede indtil kl 10 og saa var vi faerdige.
Om aftenen var det meningen at Marjin, Svenja og jeg skulle til fest paa hotellet, men jeg fik pludselig vildt meget kvalme og maatte blive hjemme. Jeg sov fra 21 - 9, og da jeg vaagnede kl 9 var jeg totalt svimmel. Virkelig skraemmende. Jeg blev derfor hjemme fra arbejde, ogsaa pga. jeg gerne ville vaere frisk til i dag, hvor vi skulle til det saakaldte 'soup kitchen'. Dvs alle de foraeldreloese boern i hele Cape Coast kom til Victoria Park og nogle lavede underholdning, saasom dans og sang. Saa fik de mad og saa var der mere dans. Det beundrer jeg meget ved ghaneserne. De kan lave fest, dans og sang ud af alt. Det er for vildt.
Det var meningen at en bunke laeger og sygeplejesker skulle komme med nogle ting saa vi kunne tjekke og evt. behandle boernene - men det moedte aldrig op! Saa Marijn og jeg besluttede os, efter 5 timers venten at tage paa internetcafe i stedet. Jenna sagde hun ville ringe hvis de nogensinde moedte op. De blev ved med at sige 'im coming', hvilket betyder 'jeg kommer om laaaaaaaaang tid'. Taxachauffoerene siger det ogsaa naar man ringer efter en drop taxa om natten. Eller naar man bestiller mad paa Oasis. Vi ventede 2 timer paa en tallerken med pomfritter her forleden. Jeg har taget lidt billeder af Oasis.
Okay, det tog simpelthen stadig for lang tid. Saa noejes med et par i alt.
Soendag var jeg paa stranden Elmina Bay. Mmm, dejligt stille og roligt sted. Det var kun mig og Sarah der tog derhen, saa det var rart med lidt danskertid! Senere kom Eric og Zebra, saa det var hyggeligt.
Synes der er saa flot! Vi skal derhen igen nu paa soendag. Man bliver sgu afhaengig af luksus efter en ordenlig omgang Ghana! :P
Til slut lige et lille billede af mig og Sarah. Det er faktisk det eneste billede jeg har af MIG paa mit kamera, ellers er det af alle andre! :P
Jeg er dog blevet brunere nu, det her var min tredje dag i Ghana ;) hehe
Saa mens jeg skriver, proever jeg at flette lidt billeder ind.
Onsdag havde Marijn og jeg aftalt at vi ville arbejde aftenvagt, altsaa fra 14-20, bare for at proeve det. Saa jeg kunne sove laenge, da de havde for mange mennesker paa leprosi camp den dag. Dejligt! Der skete ikke super meget, vi tjekkede vitals og saa en mand faa sin skulder sat paa plads igen. Ellers ikke rigtig noget.
Torsdag havde Marijn og jeg snakket med Bernard (vores medical coordinator) om at komme paa et medical outreach. Saa vi glaedede os meget til dette, men da vi kom hen til klinikken (kl 6 om morgenen!!!) fik vi af vide at vi skulle gaa fra hus til hus deromkring hvor vi bor og informere og vaccinere om elefantitis. Men for det foerste kan ingen af os fante og for det andet anede vi intet om elefantitis! Vi gik sammen med en indfoedt hver, men projektet gik bare ud paa at maale hoejden paa folk, og ud fra dette bestemme maengden af medicin de skulle have. SNORK! Det varede indtil kl 10 og saa var vi faerdige.
Om aftenen var det meningen at Marjin, Svenja og jeg skulle til fest paa hotellet, men jeg fik pludselig vildt meget kvalme og maatte blive hjemme. Jeg sov fra 21 - 9, og da jeg vaagnede kl 9 var jeg totalt svimmel. Virkelig skraemmende. Jeg blev derfor hjemme fra arbejde, ogsaa pga. jeg gerne ville vaere frisk til i dag, hvor vi skulle til det saakaldte 'soup kitchen'. Dvs alle de foraeldreloese boern i hele Cape Coast kom til Victoria Park og nogle lavede underholdning, saasom dans og sang. Saa fik de mad og saa var der mere dans. Det beundrer jeg meget ved ghaneserne. De kan lave fest, dans og sang ud af alt. Det er for vildt.
Det var meningen at en bunke laeger og sygeplejesker skulle komme med nogle ting saa vi kunne tjekke og evt. behandle boernene - men det moedte aldrig op! Saa Marijn og jeg besluttede os, efter 5 timers venten at tage paa internetcafe i stedet. Jenna sagde hun ville ringe hvis de nogensinde moedte op. De blev ved med at sige 'im coming', hvilket betyder 'jeg kommer om laaaaaaaaang tid'. Taxachauffoerene siger det ogsaa naar man ringer efter en drop taxa om natten. Eller naar man bestiller mad paa Oasis. Vi ventede 2 timer paa en tallerken med pomfritter her forleden. Jeg har taget lidt billeder af Oasis.
Okay, det tog simpelthen stadig for lang tid. Saa noejes med et par i alt.
Soendag var jeg paa stranden Elmina Bay. Mmm, dejligt stille og roligt sted. Det var kun mig og Sarah der tog derhen, saa det var rart med lidt danskertid! Senere kom Eric og Zebra, saa det var hyggeligt.
Til slut lige et lille billede af mig og Sarah. Det er faktisk det eneste billede jeg har af MIG paa mit kamera, ellers er det af alle andre! :P
tirsdag den 14. december 2010
Spaendende, men soergelige dage!
Dette bliver et kort indlaeg, for har ikke meget tid...
Denne weekend var utrolig dejlig, for det var saa sindsygt varmt, men saa tog jeg, Marijn, Sarah, Catherine og en del andre til Elmina Beach Resort. Aah det var bare skoent! Om aftenen holdt vi farvelfest for Catherine (som rejste mandag), Matt (rejste ogsaa mandag) og Sarah (som rejste i dag, tirsdag) paa Oasis. Det var hyggeligt, men ogsaa lidt underligt at sige farvel... Sarah og jeg tog saa til Elmina Bay soendag, det var saa dejligt bare at vaere dansk igen! Vi savner dig hernede, Sarah!
I dag paa hospitalet kom en mor ind med sin nyfoedte baby (igen foedt hjemme). Marijn og jeg skulle tage vitals paa den lille, men vi kunne ikke finde pulsen. Laegen kom over og kiggede, og ganske rigtigt. Ingen puls, babyen var doed :(
Moren tog det hele roligt, og jeg kaempede for ikke at tude!
Senere lod hende sygeplejersken der laerte mig at laegge drop goere det igen, 2 gange! Jeg tog ogsaa blodproever for alt muligt, det var vildt! Hende kan jeg godt lide. Tror hun hedder Bearnice (lyder som Bearnaise, sovsen). 3. gang jeg blev tilbudt det, stod Marijn og saa skuffet ud, saa tilbudte at hun kunne proeve, og det ville hun meget gerne. Hun har snart vaeret her i 3 maaneder, saa det er vel paa tide?
Ellers har jeg bare lavet the usual stuff, som at tage patienter til x-ray, blodproever til laboratoriet, taget vitals og saa videre. I morgen har Marijn og jeg snakket om at tage paa hospitalet paa aftenvagt, og Mr Bento (Davids sygeplejerske) sagde, at det maatte vi gerne. Saa kan jeg ogsaa sove laenge, for imorgen har de ikke brug for mig paa leprosy camp!
Hver torsdag har mit hospital HIV-clinic, hvor alle med HIV kommer ind og faar tjekket vitals og faar medicin og anden behandling hvis der er behov for det. Det skal Marijn og jeg nu paa torsdag! :O
Paa loerdag skal jeg til et eller andet velgoerenhedsnoget, som Projects Abroad har snakket meget om. Det er fra 7 om morgenen til 18 aften. Tror jeg skal tage vitals en helt dag, det er god oevelse! :)
Opdaterer naar jeg har proevet alle de ting :)
Denne weekend var utrolig dejlig, for det var saa sindsygt varmt, men saa tog jeg, Marijn, Sarah, Catherine og en del andre til Elmina Beach Resort. Aah det var bare skoent! Om aftenen holdt vi farvelfest for Catherine (som rejste mandag), Matt (rejste ogsaa mandag) og Sarah (som rejste i dag, tirsdag) paa Oasis. Det var hyggeligt, men ogsaa lidt underligt at sige farvel... Sarah og jeg tog saa til Elmina Bay soendag, det var saa dejligt bare at vaere dansk igen! Vi savner dig hernede, Sarah!
I dag paa hospitalet kom en mor ind med sin nyfoedte baby (igen foedt hjemme). Marijn og jeg skulle tage vitals paa den lille, men vi kunne ikke finde pulsen. Laegen kom over og kiggede, og ganske rigtigt. Ingen puls, babyen var doed :(
Moren tog det hele roligt, og jeg kaempede for ikke at tude!
Senere lod hende sygeplejersken der laerte mig at laegge drop goere det igen, 2 gange! Jeg tog ogsaa blodproever for alt muligt, det var vildt! Hende kan jeg godt lide. Tror hun hedder Bearnice (lyder som Bearnaise, sovsen). 3. gang jeg blev tilbudt det, stod Marijn og saa skuffet ud, saa tilbudte at hun kunne proeve, og det ville hun meget gerne. Hun har snart vaeret her i 3 maaneder, saa det er vel paa tide?
Ellers har jeg bare lavet the usual stuff, som at tage patienter til x-ray, blodproever til laboratoriet, taget vitals og saa videre. I morgen har Marijn og jeg snakket om at tage paa hospitalet paa aftenvagt, og Mr Bento (Davids sygeplejerske) sagde, at det maatte vi gerne. Saa kan jeg ogsaa sove laenge, for imorgen har de ikke brug for mig paa leprosy camp!
Hver torsdag har mit hospital HIV-clinic, hvor alle med HIV kommer ind og faar tjekket vitals og faar medicin og anden behandling hvis der er behov for det. Det skal Marijn og jeg nu paa torsdag! :O
Paa loerdag skal jeg til et eller andet velgoerenhedsnoget, som Projects Abroad har snakket meget om. Det er fra 7 om morgenen til 18 aften. Tror jeg skal tage vitals en helt dag, det er god oevelse! :)
Opdaterer naar jeg har proevet alle de ting :)
lørdag den 11. december 2010
Min foedselsdag!
Saa blev det tid til en opdatering igen!
Hver morgen fra tirsdag af har jeg vaeret paa Leprosi Camp med Marijn og nogle andre frivillige. Jeg har aftalt med Marijn at jeg kommer hver dag fra nu af. Det er virkelig hyggeligt, og patienterne er mega soede. Vi kommer der mellem 7:30 og 9, og naar vi kommer, sidder de alle klar og venter paa os. Jeg har forsoegt at laere lidt Fante, som er hvad de snakker her i Cape Coast. De snakker nemlig utrolig daarligt engelsk fordi de er saa isoleret fra samfundet. Men jeg har dog kun laert the basics saasom 'Hvordan gaar det', 'Hvad hedder du', 'Jeg hedder Naja (eller Adjua, som er mit Fante-navn), osv.. Et Fante-navn er baseret paa hvilken dag paa ugen man er foedt. Jeg er foedt en mandag, derfor hedder jeg Adjua.
Baade torsdag og fredag kom der en gammel dame med sit barnebarn, vil jeg skyde paa, og viste mig hans knae. Jeg tror han var faldet, og saa var der gaaet betaendelse i, det saa i hvert fald ikke for godt ud. Da jeg rensede hans saar, begyndte han at graede, og jeg hoerte bedstemoren sige 'ajati'. Det betyder saa aabenbart 'du klarer det godt'. Saa det sagde jeg hele dagen til alle boernene paa A&E der graed, som vi tog vitals paa. Vi har nemlig en del boern der kommer ind med luftvejsproblemer, og de forstaar jo selvfoelgelig ikke, at det bliver vaerre naar de graeder. Stakler.
Fredag havde vi en lille pige der havde bidt sig selv i tungen, saa den naesten hang i en tynd traad. Jeg ved ikke hvor meget de gjorde, for de tog bare et par test, og saa ventede de ellers hele dagen (Ghana time: 15min = 3-4timer i vaerste tilfaelde!).
Men ellers skete der ikke rigtig andet end det saedvanelige paa A&E, udover at jeg fik lov at laegge drop paa en patient! Cathrine, som har vaeret her i 2 maaneder, har aldrig faaet lov til det, og jeg fik lov efter 5 dage! Jubi! Jeg haaber, at faar lov til det igen, det er god erfaring for mig.
Langt de fleste der kommer ind paa A&E har enten malaria, infektion eller er dehydrede. Det bliver lidt det samme i laegden. Men jeg har faaet mit skema nu:
A&E 6/12-10 til 17/12-10
NICU 20/12-10 til 31/12-10
Paedeatrics 03/1-11 til 14/1-11
Obstetrics & Gyno. 17/1-11 til 28/1-11
Female Surgial Ward 31/1-11 til 11/2-11
De sidste to uger har jeg i princippet fri til at rejse rundt hvis jeg vil. Det tror jeg, at jeg vil goere. Der er rigtig meget at se i Ghana, som fx. hovedstaden Accra, nationalparken Molé hvor man kan se elefanter og tag en 'canopy walk', Kakuum National Park som er mindre end 40 min fra hvor jeg bor, Kumasi som er Ghanas naeststoerste by og som har et kaempe marked, og mange andre ting jeg ikke lige kan huske paa staaende fod.
MEN, igaar fredag var det jo min foedselsdag, og jeg blev fejret af alle. Torsdag var vi paa et hotel som nogle af de frivilliges hjernedoede rige venner ejer, saa vi blev hentet, koert hjem og fik fri bar. Ved midnat sang de alle foedselsdagssang for mig, og vi skaalede i strawberry gin (som er det bedste!). Fredag var vi paa Oasis for at fejre mig, hihi, og det var rigtig hyggeligt. Der var mig, Marijn, Manouk, Jenna, Scott, Matt, Cathrine, Sara (fra Danmark!), nogle tyske piger jeg ikke kender navnene paa og Eric (som ejer hotellet vi var paa torsdag). Vi spillede beer pong og kortspil, og det var virkelig sjovt, de frivillige hernede er bare en helt anden type mennesker end dem jeg er vant til at se.
Jeg blev selvfoelglig ogsaa fejret af min familie. Min vaertsmor havde lavet en SALAT(!!!!!), fried rice og kylling! Det smagte super godt, og Kukuwa (den lille pige i familien) og Jojo spiste med mig :)
I dag skal Marijn, Manouk, Sara og jeg paa stranden ved Elmina Bay. Der er vist ogsaa en pool, for det der sand er ikke lige mig.... Men inden vi tager afsted skal vi have en egg sandwich fra en lille stand der er ved mig. Det er tykt toastbroed med spejlaeg og den leende ko ost indeni. Den bliver vist ristet paa panden i smoer, saa det er en rigtig kaloriebombe, men naar man ikke har McD som toemmermaendsmad, saa maa man jo vaere kreativ! :)
Ellers var der ikke mere spaendende at fortaelle, saa nu vil jeg drage mod Elmina med de andre!
Hver morgen fra tirsdag af har jeg vaeret paa Leprosi Camp med Marijn og nogle andre frivillige. Jeg har aftalt med Marijn at jeg kommer hver dag fra nu af. Det er virkelig hyggeligt, og patienterne er mega soede. Vi kommer der mellem 7:30 og 9, og naar vi kommer, sidder de alle klar og venter paa os. Jeg har forsoegt at laere lidt Fante, som er hvad de snakker her i Cape Coast. De snakker nemlig utrolig daarligt engelsk fordi de er saa isoleret fra samfundet. Men jeg har dog kun laert the basics saasom 'Hvordan gaar det', 'Hvad hedder du', 'Jeg hedder Naja (eller Adjua, som er mit Fante-navn), osv.. Et Fante-navn er baseret paa hvilken dag paa ugen man er foedt. Jeg er foedt en mandag, derfor hedder jeg Adjua.
Baade torsdag og fredag kom der en gammel dame med sit barnebarn, vil jeg skyde paa, og viste mig hans knae. Jeg tror han var faldet, og saa var der gaaet betaendelse i, det saa i hvert fald ikke for godt ud. Da jeg rensede hans saar, begyndte han at graede, og jeg hoerte bedstemoren sige 'ajati'. Det betyder saa aabenbart 'du klarer det godt'. Saa det sagde jeg hele dagen til alle boernene paa A&E der graed, som vi tog vitals paa. Vi har nemlig en del boern der kommer ind med luftvejsproblemer, og de forstaar jo selvfoelgelig ikke, at det bliver vaerre naar de graeder. Stakler.
Fredag havde vi en lille pige der havde bidt sig selv i tungen, saa den naesten hang i en tynd traad. Jeg ved ikke hvor meget de gjorde, for de tog bare et par test, og saa ventede de ellers hele dagen (Ghana time: 15min = 3-4timer i vaerste tilfaelde!).
Men ellers skete der ikke rigtig andet end det saedvanelige paa A&E, udover at jeg fik lov at laegge drop paa en patient! Cathrine, som har vaeret her i 2 maaneder, har aldrig faaet lov til det, og jeg fik lov efter 5 dage! Jubi! Jeg haaber, at faar lov til det igen, det er god erfaring for mig.
Langt de fleste der kommer ind paa A&E har enten malaria, infektion eller er dehydrede. Det bliver lidt det samme i laegden. Men jeg har faaet mit skema nu:
A&E 6/12-10 til 17/12-10
NICU 20/12-10 til 31/12-10
Paedeatrics 03/1-11 til 14/1-11
Obstetrics & Gyno. 17/1-11 til 28/1-11
Female Surgial Ward 31/1-11 til 11/2-11
De sidste to uger har jeg i princippet fri til at rejse rundt hvis jeg vil. Det tror jeg, at jeg vil goere. Der er rigtig meget at se i Ghana, som fx. hovedstaden Accra, nationalparken Molé hvor man kan se elefanter og tag en 'canopy walk', Kakuum National Park som er mindre end 40 min fra hvor jeg bor, Kumasi som er Ghanas naeststoerste by og som har et kaempe marked, og mange andre ting jeg ikke lige kan huske paa staaende fod.
MEN, igaar fredag var det jo min foedselsdag, og jeg blev fejret af alle. Torsdag var vi paa et hotel som nogle af de frivilliges hjernedoede rige venner ejer, saa vi blev hentet, koert hjem og fik fri bar. Ved midnat sang de alle foedselsdagssang for mig, og vi skaalede i strawberry gin (som er det bedste!). Fredag var vi paa Oasis for at fejre mig, hihi, og det var rigtig hyggeligt. Der var mig, Marijn, Manouk, Jenna, Scott, Matt, Cathrine, Sara (fra Danmark!), nogle tyske piger jeg ikke kender navnene paa og Eric (som ejer hotellet vi var paa torsdag). Vi spillede beer pong og kortspil, og det var virkelig sjovt, de frivillige hernede er bare en helt anden type mennesker end dem jeg er vant til at se.
Jeg blev selvfoelglig ogsaa fejret af min familie. Min vaertsmor havde lavet en SALAT(!!!!!), fried rice og kylling! Det smagte super godt, og Kukuwa (den lille pige i familien) og Jojo spiste med mig :)
I dag skal Marijn, Manouk, Sara og jeg paa stranden ved Elmina Bay. Der er vist ogsaa en pool, for det der sand er ikke lige mig.... Men inden vi tager afsted skal vi have en egg sandwich fra en lille stand der er ved mig. Det er tykt toastbroed med spejlaeg og den leende ko ost indeni. Den bliver vist ristet paa panden i smoer, saa det er en rigtig kaloriebombe, men naar man ikke har McD som toemmermaendsmad, saa maa man jo vaere kreativ! :)
Ellers var der ikke mere spaendende at fortaelle, saa nu vil jeg drage mod Elmina med de andre!
onsdag den 8. december 2010
Blod, blod og masser af blod!
Okay, her er virkelig sket meget siden sidst, godt jeg husker at skrive noter!
I gaar paa A&E paa hospitalet kom en ung kvinde/pige (hun var 14) ind og skulle foede. Men inden de kunne naa at faa hende til foedeafdelingen, saa var barnet paa vej ud - den forkerte vej! Dette resulterede i at hun foedte i rummet mellem ventevaerelset og eksaminationsrummene! Det var utrolig spaendende, men er du gal hvor var der meget blod. Det sproejtede paa mine foedder, og jeg blev virkelig daarlig ved tanken om at hun maaske havde HIV eller AIDS, men efterfoelgende spurgte jeg laegen om de havde testet hende. Han sagde, at det havde de ikke, men de havde testet barnet, som var negativ, og moderen kan ikke vaere positiv uden barnet ogsaa er.
Efter dette saa jeg ogsaa en hofte, der havde sat sig forkert, blive sat paa plads. Ikke saa vildt, bortset fra at laegen stod oppe paa operationsbordet med bare foedder, for at kunne hive hoften ud af led, og ind paa sin rette plads.
Denne laege er forresten fra Sydafrika, og har kun vaeret i Ghana i et par maaneder. Han siger, at i Sydafrika, paa skadestuen, har de stort set kun knivstik og skudsaar, hvorimod i Ghana har vi mest malariatilfaelde og problemer med lungerne (pga stoevet). Det synes jeg er rimelig vildt.
Forresten, saa de tvillinger der kom ind i mandags overlevede ikke :-(
Jeg havde godt paa fornemmelsen, de kunne naermest ligge i 1 haand, saa smaa var de. Desvaerre.
I dag skete der absolut intet spaendende de foerste par timer, men efter frokost kom amerikanerens sygeplejerske, som vist er en slags 'head nurse' paa hospitalet. Han spurgte om vi (altsaa Cathrine (US), Mike (GB) og jeg) ville se ham, nu hvor han var paa intensiv (ICU). Mens vi gik derop fortalte sygeplejersken (som altsaa er en mand...) at David, som han hedder, har malaria, og at han har tre forskellige alvorlige malariaparasitter i sit blod. Da David laa syg i en uge foer han tog paa hospitalet, er malariaparasitterne blevet ret aggressive, saa selvom han er i bedring, saa er en stor del af han roede blodceller oedelagt. Hans haemoglobin niveau laa igaar paa 8,3 og var i dag faldet til 5,5. David skulle derfor have en blodtransfusion, og det skulle helst gaa hurtigt. Sygeplejersken sagde, at da de ikke havde noget blod fra hvide, da hvide vist ikke tager saerlig godt imod blod fra sorte, og fordi deres blod ikke bliver super godt testet for sygdomme her, saa spurgte de os om vi ville hjaelpe. Det ville vi alle gerne, saa vi blev testet for HIV, Hepatitis og andre ting der afgjorde om vi kunne donere eller ej. Cathrine kunne ikke, da hendes blodprocent var for lav, men Mike har O rhesus positiv, ligesom David, og jeg har O rhesus negativ (saa jeg blev kaldt 'the universal donor', fordi jeg kan donere til alle, hehe). Saa vi donerede en halv liter blod hver, og tog blodet op til David og saa det blive foert ind i ham! Det var underligt at se ens eget blod gaa til en man kan saette ansigt paa. I morgen kommer Davids mor flyvende fra Dallas, Texas. Mike og jeg tager op paa ICU og ser hvordan han har det. Det skal jeg selvfoelgelig ogsaa nok skrive om :-)
Saa har vi faaet en ny frivillig i mit hus. Manouk fra Holland er en (stor) soed pige, og igaar var vi til quiznight paa Projects Abroad kontoret. Quizzen varede maaske tyve min, men saa gik alle ned til Solace Spot, som er en bar ret taet paa mit hus. Her drak vi lidt strawberry gin, men Manouk var traet efter den foerste dag, saa vi tog hjem kl 23. Nu er jeg lige kommet hjem (jeg arbejder 8-14) og hun tog afsted omkring halv to. Hun skal vaere paa boernehjemmet hvor Svenja ogsaa arbejder, og de moeder sent naar boernene har fri fra skole.
Tirsdag var jeg jo paa Leprosi Camp, hvilket var saa spaendende, at jeg besluttede mig for ogsaa at komme onsdag. Det er en helt lille by, hvor alle der tidligere har haft spedalskhed, og stadig lever med eftervirkningerne, bor. De fleste er gamle og rigtig soede. De er super glade for at vi kommer hver morgen og renser deres saar og binder dem ind i gaze. Sygdommen har gjort at de har rigtig toer hud, som vi smoer med shea butter, og de faar nemt saar der har svaert ved at hele. Det er ret fedt at man foeler at man goer gavn af at vaere her, da jeg synes jeg sidder og glor en del paa hospitalet. De lader ikke rigtig en goere saa meget mere end hvad jeg nu har laert. Take vitals og tage et drop ud. Mike har vaeret 3 maaneder i en anden lille by mellem Accra og Cape Coast, og der fik han lov til at goere sygeplejerskernes arbejde: tage blodproever, ligge drop osv.. Det lader de os ikke goere her, desvaerre, det kunne jeg ellers godt taenke mig at laere. Jeg har proevet at spoerge, men de vifter bare en vaek. Men maaske skal de bare laere en at kende foerst. Who knows? :-)
I gaar paa A&E paa hospitalet kom en ung kvinde/pige (hun var 14) ind og skulle foede. Men inden de kunne naa at faa hende til foedeafdelingen, saa var barnet paa vej ud - den forkerte vej! Dette resulterede i at hun foedte i rummet mellem ventevaerelset og eksaminationsrummene! Det var utrolig spaendende, men er du gal hvor var der meget blod. Det sproejtede paa mine foedder, og jeg blev virkelig daarlig ved tanken om at hun maaske havde HIV eller AIDS, men efterfoelgende spurgte jeg laegen om de havde testet hende. Han sagde, at det havde de ikke, men de havde testet barnet, som var negativ, og moderen kan ikke vaere positiv uden barnet ogsaa er.
Efter dette saa jeg ogsaa en hofte, der havde sat sig forkert, blive sat paa plads. Ikke saa vildt, bortset fra at laegen stod oppe paa operationsbordet med bare foedder, for at kunne hive hoften ud af led, og ind paa sin rette plads.
Denne laege er forresten fra Sydafrika, og har kun vaeret i Ghana i et par maaneder. Han siger, at i Sydafrika, paa skadestuen, har de stort set kun knivstik og skudsaar, hvorimod i Ghana har vi mest malariatilfaelde og problemer med lungerne (pga stoevet). Det synes jeg er rimelig vildt.
Forresten, saa de tvillinger der kom ind i mandags overlevede ikke :-(
Jeg havde godt paa fornemmelsen, de kunne naermest ligge i 1 haand, saa smaa var de. Desvaerre.
I dag skete der absolut intet spaendende de foerste par timer, men efter frokost kom amerikanerens sygeplejerske, som vist er en slags 'head nurse' paa hospitalet. Han spurgte om vi (altsaa Cathrine (US), Mike (GB) og jeg) ville se ham, nu hvor han var paa intensiv (ICU). Mens vi gik derop fortalte sygeplejersken (som altsaa er en mand...) at David, som han hedder, har malaria, og at han har tre forskellige alvorlige malariaparasitter i sit blod. Da David laa syg i en uge foer han tog paa hospitalet, er malariaparasitterne blevet ret aggressive, saa selvom han er i bedring, saa er en stor del af han roede blodceller oedelagt. Hans haemoglobin niveau laa igaar paa 8,3 og var i dag faldet til 5,5. David skulle derfor have en blodtransfusion, og det skulle helst gaa hurtigt. Sygeplejersken sagde, at da de ikke havde noget blod fra hvide, da hvide vist ikke tager saerlig godt imod blod fra sorte, og fordi deres blod ikke bliver super godt testet for sygdomme her, saa spurgte de os om vi ville hjaelpe. Det ville vi alle gerne, saa vi blev testet for HIV, Hepatitis og andre ting der afgjorde om vi kunne donere eller ej. Cathrine kunne ikke, da hendes blodprocent var for lav, men Mike har O rhesus positiv, ligesom David, og jeg har O rhesus negativ (saa jeg blev kaldt 'the universal donor', fordi jeg kan donere til alle, hehe). Saa vi donerede en halv liter blod hver, og tog blodet op til David og saa det blive foert ind i ham! Det var underligt at se ens eget blod gaa til en man kan saette ansigt paa. I morgen kommer Davids mor flyvende fra Dallas, Texas. Mike og jeg tager op paa ICU og ser hvordan han har det. Det skal jeg selvfoelgelig ogsaa nok skrive om :-)
Saa har vi faaet en ny frivillig i mit hus. Manouk fra Holland er en (stor) soed pige, og igaar var vi til quiznight paa Projects Abroad kontoret. Quizzen varede maaske tyve min, men saa gik alle ned til Solace Spot, som er en bar ret taet paa mit hus. Her drak vi lidt strawberry gin, men Manouk var traet efter den foerste dag, saa vi tog hjem kl 23. Nu er jeg lige kommet hjem (jeg arbejder 8-14) og hun tog afsted omkring halv to. Hun skal vaere paa boernehjemmet hvor Svenja ogsaa arbejder, og de moeder sent naar boernene har fri fra skole.
Tirsdag var jeg jo paa Leprosi Camp, hvilket var saa spaendende, at jeg besluttede mig for ogsaa at komme onsdag. Det er en helt lille by, hvor alle der tidligere har haft spedalskhed, og stadig lever med eftervirkningerne, bor. De fleste er gamle og rigtig soede. De er super glade for at vi kommer hver morgen og renser deres saar og binder dem ind i gaze. Sygdommen har gjort at de har rigtig toer hud, som vi smoer med shea butter, og de faar nemt saar der har svaert ved at hele. Det er ret fedt at man foeler at man goer gavn af at vaere her, da jeg synes jeg sidder og glor en del paa hospitalet. De lader ikke rigtig en goere saa meget mere end hvad jeg nu har laert. Take vitals og tage et drop ud. Mike har vaeret 3 maaneder i en anden lille by mellem Accra og Cape Coast, og der fik han lov til at goere sygeplejerskernes arbejde: tage blodproever, ligge drop osv.. Det lader de os ikke goere her, desvaerre, det kunne jeg ellers godt taenke mig at laere. Jeg har proevet at spoerge, men de vifter bare en vaek. Men maaske skal de bare laere en at kende foerst. Who knows? :-)
mandag den 6. december 2010
Foerste dag paa hospitalet
Wow hvor har jeg meget at fortaelle!
Foerst omkring loerdag.
Loerdag var jeg med Raghnild paa stranden, men det var ogsaa foerste dag jeg selv skulle tage taxa til Kotokraba, og finde Tro-stationen mod Asebu. Heldigvis forloeb det rimeligt, men jeg maatte vente 15 min paa Raghnild, hvilket resulterede i at jeg fik 3 henvendelser lige da jeg stilte mig og ventede. 2 af dem spurgte om de kunne hjaelpe mig med noget og en sidste spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Hm, lidt underligt! Jeg taenkte at hvis nu jeg gik lidt op og ned af markedet ville folk lade mig vaere. Men nej! En mand greb fat i mig, og sagde 'oh so beautiful, how are you my dear?' , jeg smilte paent og forsoegte at gaa min vej, men han holdt fast i mig, saa kom jeg til at raabe 'LET ME GO CREEP!!!' rimelig hoejt. Ups. Men for fanden, det var min 3. dag i Ghana, saa det er klart man er lidt mindre tolerant!
Men saa fandt jeg saa Raghnild og vi tog paa stranden. Siiindsygt varmt, og vandet er for farligt til at svoemme i, saa jeg kunne kun soppe. Selvom jeg brugte faktor 40 blev jeg stadig skoldet paa skuldre, 'bagben', panden, naesen og brystet. Tak for ingenting Derma-lorte-solcreme!
Soendag, roed som jeg var, tog Raghnild og jeg til Elmina Beach Resort, som er et 5-stjernet hotel i Elmina, men man kan betale 5 Cedis (20kr ca.) for at benytte deres pool og solstole hele dagen! Jeg laa dog i skyggen hele dagen, men det var stadig laekkert, ogsaa fordi der var AIRCONDITIONING! Fantastisk!
I dag har jeg haft min foerste arbejdsdag paa hospitalet, og ih hvor har jeg glaedet mig! Jeg blev hentet af min medical coordinator fra Projects Abroad som koerte mig til hospitalet. Her blev jeg introduceret til 'the head nurse' og hun tog viste mig rundt og tog mig til sidst med til A&E (accidents and emergensies). I starten stod jeg bare og kiggede paa hvad de andre lavede. Saa kom der en sygeplejerske hen til mig og spurgte om jeg ville snakke lidt med en amerikaner der nok havde malaria. Han ville ikke have at nogen skulle roere ham og han var vildt sur. Jeg gik hen og introducerede mig selv, og til sidst, i samarbejde med sygeplejerskerne, fik vi overtalt ham til at laegge et drop. Grunden til han nok var saa fjern i sin tankegang kan vaere fordi at malariaen har vaeret i hans krop saa laenge, at den ha spredt sig til hjernen. Saa kan man ikke vaere rationel, og det kan faktisk give hjerneskader i alvorlige tilfaelde.
Bagefter kom Catherine (en amerikansk frivillig) ned til A&E og siden hun har vaeret her i 2 maaneder, saa kunne hun hjaelpe mig lidt mere. Jeg laerte at 'take vitals', saasom puls, blodtryk (the old-fashion way!), luftvejstal (hvor mange gange man traekker vejret i minuttet, jeg ved ikke helt hvad det hedder) og temperatur. Det gjorde vi saa paa en del patienter, indtil pludselig folk begyndte at raabe ude i gangen og alle blev bedt om at gaa ind til siden. To kvinder bare en bevidstloes kvinde ind (de holdte hende i arme og ben). Efter hende kom en tredje kvinde med to smaa ny - og alt for tidlig - foedte babyer! De var saa smaa, og laegen gik strakt igang med at give dem drop og saa sendte han dem til NICU (neonatal intensive care unit). Kvinden, som de nu havde faaet liv i, havde mistet en del blod, men havde et efter omstaendighederne okay. De gav hende noget vaeske, og sendte hende til observation.
Saa fik jeg fri (kl 14), og paa vej hjem slog jeg et smut forbi Lydia, som er en syerske. Hende havde jeg afleveret noget rigtig flot stof til, og nu faar jeg syet to rigtig flotte taske, og ja mor, den ene er til dig ;-)
I morgen skal jeg paa 'leprosi camp', altsaa for spedalske, om morgenen, og derefter paa hospitalet igen. Om aftenen holder Projects Abroad deres saakaldte weekly quiznight. Hvad det er, ved jeg ikke, men saa moeder jeg forhaabentlig lidt flere frivillige!
Det var vist en lidt langt indlaeg, men her sker jo ogsaa en del paa saadan et hospital! Jeg opdaterer snart igen.
Foerst omkring loerdag.
Loerdag var jeg med Raghnild paa stranden, men det var ogsaa foerste dag jeg selv skulle tage taxa til Kotokraba, og finde Tro-stationen mod Asebu. Heldigvis forloeb det rimeligt, men jeg maatte vente 15 min paa Raghnild, hvilket resulterede i at jeg fik 3 henvendelser lige da jeg stilte mig og ventede. 2 af dem spurgte om de kunne hjaelpe mig med noget og en sidste spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Hm, lidt underligt! Jeg taenkte at hvis nu jeg gik lidt op og ned af markedet ville folk lade mig vaere. Men nej! En mand greb fat i mig, og sagde 'oh so beautiful, how are you my dear?' , jeg smilte paent og forsoegte at gaa min vej, men han holdt fast i mig, saa kom jeg til at raabe 'LET ME GO CREEP!!!' rimelig hoejt. Ups. Men for fanden, det var min 3. dag i Ghana, saa det er klart man er lidt mindre tolerant!
Men saa fandt jeg saa Raghnild og vi tog paa stranden. Siiindsygt varmt, og vandet er for farligt til at svoemme i, saa jeg kunne kun soppe. Selvom jeg brugte faktor 40 blev jeg stadig skoldet paa skuldre, 'bagben', panden, naesen og brystet. Tak for ingenting Derma-lorte-solcreme!
Soendag, roed som jeg var, tog Raghnild og jeg til Elmina Beach Resort, som er et 5-stjernet hotel i Elmina, men man kan betale 5 Cedis (20kr ca.) for at benytte deres pool og solstole hele dagen! Jeg laa dog i skyggen hele dagen, men det var stadig laekkert, ogsaa fordi der var AIRCONDITIONING! Fantastisk!
I dag har jeg haft min foerste arbejdsdag paa hospitalet, og ih hvor har jeg glaedet mig! Jeg blev hentet af min medical coordinator fra Projects Abroad som koerte mig til hospitalet. Her blev jeg introduceret til 'the head nurse' og hun tog viste mig rundt og tog mig til sidst med til A&E (accidents and emergensies). I starten stod jeg bare og kiggede paa hvad de andre lavede. Saa kom der en sygeplejerske hen til mig og spurgte om jeg ville snakke lidt med en amerikaner der nok havde malaria. Han ville ikke have at nogen skulle roere ham og han var vildt sur. Jeg gik hen og introducerede mig selv, og til sidst, i samarbejde med sygeplejerskerne, fik vi overtalt ham til at laegge et drop. Grunden til han nok var saa fjern i sin tankegang kan vaere fordi at malariaen har vaeret i hans krop saa laenge, at den ha spredt sig til hjernen. Saa kan man ikke vaere rationel, og det kan faktisk give hjerneskader i alvorlige tilfaelde.
Bagefter kom Catherine (en amerikansk frivillig) ned til A&E og siden hun har vaeret her i 2 maaneder, saa kunne hun hjaelpe mig lidt mere. Jeg laerte at 'take vitals', saasom puls, blodtryk (the old-fashion way!), luftvejstal (hvor mange gange man traekker vejret i minuttet, jeg ved ikke helt hvad det hedder) og temperatur. Det gjorde vi saa paa en del patienter, indtil pludselig folk begyndte at raabe ude i gangen og alle blev bedt om at gaa ind til siden. To kvinder bare en bevidstloes kvinde ind (de holdte hende i arme og ben). Efter hende kom en tredje kvinde med to smaa ny - og alt for tidlig - foedte babyer! De var saa smaa, og laegen gik strakt igang med at give dem drop og saa sendte han dem til NICU (neonatal intensive care unit). Kvinden, som de nu havde faaet liv i, havde mistet en del blod, men havde et efter omstaendighederne okay. De gav hende noget vaeske, og sendte hende til observation.
Saa fik jeg fri (kl 14), og paa vej hjem slog jeg et smut forbi Lydia, som er en syerske. Hende havde jeg afleveret noget rigtig flot stof til, og nu faar jeg syet to rigtig flotte taske, og ja mor, den ene er til dig ;-)
I morgen skal jeg paa 'leprosi camp', altsaa for spedalske, om morgenen, og derefter paa hospitalet igen. Om aftenen holder Projects Abroad deres saakaldte weekly quiznight. Hvad det er, ved jeg ikke, men saa moeder jeg forhaabentlig lidt flere frivillige!
Det var vist en lidt langt indlaeg, men her sker jo ogsaa en del paa saadan et hospital! Jeg opdaterer snart igen.
lørdag den 4. december 2010
Lidt mere nyt herfra!
Hej igen allesammen
Nu fik jeg igen lige 5 minutter med computeren, saa nu kan opdatere igen!
Jeg synes den foerste tid her gaa vildt langsomt, men det er nok ogsaa pga at jeg foeler mig lidt alene. Svenja, min roomie som i oevrigt er 193cm hoej, er tysker sammen med 180 mio andre frivillige hernede. Alle er serioest tyskere eller hollaendere - vi faar en af dem paa mandag i vores hus. Jeg glaeder mig bare til jeg starter med at arbejde, saa kan tiden gaa lidt hurtigere...
I gaar var jeg med Svenja og Jessica (ogsaa tysker, surprise!) med paa boernehjemmet de arbejder paa. Jeg droppede spedalskhedstingen, for det var for tidligt, og jeg stort set ikke havde sovet i 2 dage. Men kl 10 stod jeg op for at tage med paa boernehjemmet, og neej hvor er de soede de boern. Den yngste er 3 aar og den aeldste er 15. Den lille paa 3 aar ligner en der er meget yngre, da han er saa underernaeret. :(
Vi legede og spillede spil med dem hele dagen, og saa pludseligt begyndte det at regne!!!!! 35 grader og regn (godt nok kun i 5 min, men alligevel). Boernene hoppede og dansede i regnen, det var rigtig soedt!
Paa vej over til boernehjemmet moedte jeg Raghnild som er norsk og arbejder ogsaa paa boernehjemmet. Hende skal jeg paa stranden med i dag! :)
En ting jeg virkelig har lagt maerke til hernede, er hvor meget de kan have paa hovedet!! Eric fortalte at de laerer det fra barnsben at have tunge ting paa hovedet. Jeg har taget billeder (for jeg har fundet mit kamera, flot naja :p ) som jeg nok skal uploade en dag. De har ogsa deres babyer paa ryggen. Det ser lidt saert ud, at der bare haenger saadan en baby bagpaa og dingler, men det goer de allesammen.
Naar boern ser en her i byen raaber de "Obroni" som betyder "hvide menneske". Det skal man lige vende sig til. Nogle loeber ogsaa hen og krammer, holder i haand og spoerger en om hvad man hedder og hvor man er fra. Det er meeeget underligt. I gaar kom der en lille fyr loebende hen til mig og gav mig high five. Totalt underligt :P
Well well, nu vil jeg slutte af for i dag, for jeg skal have en line taxi til Kotokraba, og moedes med Raghnild :-)
Hav det godt, til jeg opdaterer igen!
Nu fik jeg igen lige 5 minutter med computeren, saa nu kan opdatere igen!
Jeg synes den foerste tid her gaa vildt langsomt, men det er nok ogsaa pga at jeg foeler mig lidt alene. Svenja, min roomie som i oevrigt er 193cm hoej, er tysker sammen med 180 mio andre frivillige hernede. Alle er serioest tyskere eller hollaendere - vi faar en af dem paa mandag i vores hus. Jeg glaeder mig bare til jeg starter med at arbejde, saa kan tiden gaa lidt hurtigere...
I gaar var jeg med Svenja og Jessica (ogsaa tysker, surprise!) med paa boernehjemmet de arbejder paa. Jeg droppede spedalskhedstingen, for det var for tidligt, og jeg stort set ikke havde sovet i 2 dage. Men kl 10 stod jeg op for at tage med paa boernehjemmet, og neej hvor er de soede de boern. Den yngste er 3 aar og den aeldste er 15. Den lille paa 3 aar ligner en der er meget yngre, da han er saa underernaeret. :(
Vi legede og spillede spil med dem hele dagen, og saa pludseligt begyndte det at regne!!!!! 35 grader og regn (godt nok kun i 5 min, men alligevel). Boernene hoppede og dansede i regnen, det var rigtig soedt!
Paa vej over til boernehjemmet moedte jeg Raghnild som er norsk og arbejder ogsaa paa boernehjemmet. Hende skal jeg paa stranden med i dag! :)
En ting jeg virkelig har lagt maerke til hernede, er hvor meget de kan have paa hovedet!! Eric fortalte at de laerer det fra barnsben at have tunge ting paa hovedet. Jeg har taget billeder (for jeg har fundet mit kamera, flot naja :p ) som jeg nok skal uploade en dag. De har ogsa deres babyer paa ryggen. Det ser lidt saert ud, at der bare haenger saadan en baby bagpaa og dingler, men det goer de allesammen.
Naar boern ser en her i byen raaber de "Obroni" som betyder "hvide menneske". Det skal man lige vende sig til. Nogle loeber ogsaa hen og krammer, holder i haand og spoerger en om hvad man hedder og hvor man er fra. Det er meeeget underligt. I gaar kom der en lille fyr loebende hen til mig og gav mig high five. Totalt underligt :P
Well well, nu vil jeg slutte af for i dag, for jeg skal have en line taxi til Kotokraba, og moedes med Raghnild :-)
Hav det godt, til jeg opdaterer igen!
torsdag den 2. december 2010
Foerste 2 dage i Ghana
Saa kom jeg herned. Maerkelig fornemmelse at forlade det gode trygge Danmark, for at komme herned.
Jeg landede kl 22:30 den 1. december i Accra, Ghana. Her skulle jeg saa vente 70aar paa min bagage (Ghana er et laaaangsomt land generelt). Jeg blev hentet af en fra Projects Abroad, hvor to andre danske piger ogsaa stod - de var aabenbart paa samme fly som mig. Her koerte han os saa til Tom Davis (country director for Projects Abroad). Hans hus fungerer ogsaa som et 'guest house'. Kl 5 naeste morgen skulle jeg staa op, fik jeg af vide, og saa ville jeg blive fulgt med tyskeren Utha og Eric (frivillig for Projects Abroad) til bussen (en rigtig bumlebumlebus paa en bumlebumlevej :p). Vi ankom til Cape Coast ca. kl 11, da vi skulle vente til bussen var helt fuld med at koere.
Da vi kom til Cape Coast viste Eric os Projects Abroads kontor, som er rigtig taet paa hvor jeg bor. Paa vej derover moedte vi Svenja som vi samlede op. Fandt ud af at det er min nye roommate fra Tyskland. Saa blev jeg fulgt hjem for at saette min bagage og saa tog vi afsted med det samme igen. Vi tog en 'line taxi' (en taxa der har en bestemt rute) til byen, hvor jeg vekslede penge og koebte et SIM-kort. Herefter spiste vi frokost paa en flot cafe lige ved Cape Coast Castle med udsigt ud over havet. Efter vi havde spist fik Utha og jeg et lynkursus i Fanti (som de taler her i Cape Coast, og som er en gren af Akan).
Herefter tog vi en taxa hjem til hvor jeg bor. Mit hus ligner noget der er meningen skulle have vaeret en brandstation eller lign.... Lange gange med vaerelser paa den ene side.
Her moedte jeg Svenja ordenligt (vi deler jo vaerelse, saa vi skal nok laere hinanden at kende). Hun havde Jessica (en anden tysk pige) over til frokost inden de begge skulle paa arbejde paa et boernehjem. Svenja skal vaere her i alt i 7 maaneder, og hun har vaeret her i naesten 2 maaneder nu.
Da de saa tog paa arbejde lagde jeg mig til at sove. Det skal lige siges at jeg stort set ikke sov fra jeg kom over til Tom Davis til jeg skulle hentes. Det var ca. 25 grader og MEGA fugtigt. Man kan slet ikke holde ud at have toej paa naermest, og mellem 12 og 15 kan ghaneserne ingengang holde solen ud! Da Eric, Utha og jeg var ude bare 20 min hvor vi gik blev jeg allerede solskoldet i ansigtet og paa skuldrene! Insane!!
Lidt en omvaeltning naar man kommer fra minusgrader og sne!
Da jeg vaagnede igen var det fordi min vaertsmor kom ind paa mit vaerelse og sagde hej, da hun havde vaeret paa arbejde da jeg kom her. Hun sagde jeg bare kunne komme ned naar Svenja kom hjem fra arbejde, saa da hun kom hjem gik vi ned og spiste. Det er underlig mad: en slags melede bananer som bliver stegt og noget boennesjov. Meget krydret, men det smagte fint.
Hvad angaar faciliteter har vi et rigtigt toilet (Hannah, no worries) og et rigtigt bad, dog kun med koldt vand, men det er nu meget rart, man har naeppe brug for mere varme. Puha!
Jeg har dog endnu ikke set hvor jeg skal arbejde, men det skulle vist vaere ti min i taxa herfra. Da det er Farmers Day (og derfor helligdag) i Ghana imorgen starter jeg foerst arbejde paa mandag, saa maaske skulle man tage paa stranden imorgen? Om aftenen skal jeg i hvert fald med Svenja paa et center for spedalske. Det bliver rigtig spaendende!
Her i huset bor Phillo (moren), Cracy (faren), Kuku (lille pige paa 6), Gloria (paa min alder ca), Yaya (madpigen) og en dreng jeg endnu ikke har moedt. Vi spiser nemlig ikke med familien, Svenja siger, at det goer man ikke her i Ghana, der er ganske normalt. Der er en del ting man liiiige skal vende sig til :)
Forresten har jeg glemt mit kamera - super dumt lavet - saa I skal ikke regne med billeder, foer jeg ser hvad det koster nede i byen!
That's all for now, tror jeg..
Jeg opdaterer igen naar jeg lyster, da min room mate har en computer OG internet! Hun siger, at internetcafeernes net er saa langsomt, at naar man betaler for en time, saa kan computeren naa at loade facebook, logge paa og saa er timen gaaet. Zzzz Ghana-tempo!
Hej hej :-)
Jeg landede kl 22:30 den 1. december i Accra, Ghana. Her skulle jeg saa vente 70aar paa min bagage (Ghana er et laaaangsomt land generelt). Jeg blev hentet af en fra Projects Abroad, hvor to andre danske piger ogsaa stod - de var aabenbart paa samme fly som mig. Her koerte han os saa til Tom Davis (country director for Projects Abroad). Hans hus fungerer ogsaa som et 'guest house'. Kl 5 naeste morgen skulle jeg staa op, fik jeg af vide, og saa ville jeg blive fulgt med tyskeren Utha og Eric (frivillig for Projects Abroad) til bussen (en rigtig bumlebumlebus paa en bumlebumlevej :p). Vi ankom til Cape Coast ca. kl 11, da vi skulle vente til bussen var helt fuld med at koere.
Da vi kom til Cape Coast viste Eric os Projects Abroads kontor, som er rigtig taet paa hvor jeg bor. Paa vej derover moedte vi Svenja som vi samlede op. Fandt ud af at det er min nye roommate fra Tyskland. Saa blev jeg fulgt hjem for at saette min bagage og saa tog vi afsted med det samme igen. Vi tog en 'line taxi' (en taxa der har en bestemt rute) til byen, hvor jeg vekslede penge og koebte et SIM-kort. Herefter spiste vi frokost paa en flot cafe lige ved Cape Coast Castle med udsigt ud over havet. Efter vi havde spist fik Utha og jeg et lynkursus i Fanti (som de taler her i Cape Coast, og som er en gren af Akan).
Herefter tog vi en taxa hjem til hvor jeg bor. Mit hus ligner noget der er meningen skulle have vaeret en brandstation eller lign.... Lange gange med vaerelser paa den ene side.
Her moedte jeg Svenja ordenligt (vi deler jo vaerelse, saa vi skal nok laere hinanden at kende). Hun havde Jessica (en anden tysk pige) over til frokost inden de begge skulle paa arbejde paa et boernehjem. Svenja skal vaere her i alt i 7 maaneder, og hun har vaeret her i naesten 2 maaneder nu.
Da de saa tog paa arbejde lagde jeg mig til at sove. Det skal lige siges at jeg stort set ikke sov fra jeg kom over til Tom Davis til jeg skulle hentes. Det var ca. 25 grader og MEGA fugtigt. Man kan slet ikke holde ud at have toej paa naermest, og mellem 12 og 15 kan ghaneserne ingengang holde solen ud! Da Eric, Utha og jeg var ude bare 20 min hvor vi gik blev jeg allerede solskoldet i ansigtet og paa skuldrene! Insane!!
Lidt en omvaeltning naar man kommer fra minusgrader og sne!
Da jeg vaagnede igen var det fordi min vaertsmor kom ind paa mit vaerelse og sagde hej, da hun havde vaeret paa arbejde da jeg kom her. Hun sagde jeg bare kunne komme ned naar Svenja kom hjem fra arbejde, saa da hun kom hjem gik vi ned og spiste. Det er underlig mad: en slags melede bananer som bliver stegt og noget boennesjov. Meget krydret, men det smagte fint.
Hvad angaar faciliteter har vi et rigtigt toilet (Hannah, no worries) og et rigtigt bad, dog kun med koldt vand, men det er nu meget rart, man har naeppe brug for mere varme. Puha!
Jeg har dog endnu ikke set hvor jeg skal arbejde, men det skulle vist vaere ti min i taxa herfra. Da det er Farmers Day (og derfor helligdag) i Ghana imorgen starter jeg foerst arbejde paa mandag, saa maaske skulle man tage paa stranden imorgen? Om aftenen skal jeg i hvert fald med Svenja paa et center for spedalske. Det bliver rigtig spaendende!
Her i huset bor Phillo (moren), Cracy (faren), Kuku (lille pige paa 6), Gloria (paa min alder ca), Yaya (madpigen) og en dreng jeg endnu ikke har moedt. Vi spiser nemlig ikke med familien, Svenja siger, at det goer man ikke her i Ghana, der er ganske normalt. Der er en del ting man liiiige skal vende sig til :)
Forresten har jeg glemt mit kamera - super dumt lavet - saa I skal ikke regne med billeder, foer jeg ser hvad det koster nede i byen!
That's all for now, tror jeg..
Jeg opdaterer igen naar jeg lyster, da min room mate har en computer OG internet! Hun siger, at internetcafeernes net er saa langsomt, at naar man betaler for en time, saa kan computeren naa at loade facebook, logge paa og saa er timen gaaet. Zzzz Ghana-tempo!
Hej hej :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)