Foerste dag paa hospitalet

Wow hvor har jeg meget at fortaelle!
Foerst omkring loerdag.

Loerdag var jeg med Raghnild paa stranden, men det var ogsaa foerste dag jeg selv skulle tage taxa til Kotokraba, og finde Tro-stationen mod Asebu. Heldigvis forloeb det rimeligt, men jeg maatte vente 15 min paa Raghnild, hvilket resulterede i at jeg fik 3 henvendelser lige da jeg stilte mig og ventede. 2 af dem spurgte om de kunne hjaelpe mig med noget og en sidste spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Hm, lidt underligt! Jeg taenkte at hvis nu jeg gik lidt op og ned af markedet ville folk lade mig vaere. Men nej! En mand greb fat i mig, og sagde 'oh so beautiful, how are you my dear?' , jeg smilte paent og forsoegte at gaa min vej, men han holdt fast i mig, saa kom jeg til at raabe 'LET ME GO CREEP!!!' rimelig hoejt. Ups. Men for fanden, det var min 3. dag i Ghana, saa det er klart man er lidt mindre tolerant!
Men saa fandt jeg saa Raghnild og vi tog paa stranden. Siiindsygt varmt, og vandet er for farligt til at svoemme i, saa jeg kunne kun soppe. Selvom jeg brugte faktor 40 blev jeg stadig skoldet paa skuldre, 'bagben', panden, naesen og brystet. Tak for ingenting Derma-lorte-solcreme!

Soendag, roed som jeg var, tog Raghnild og jeg til Elmina Beach Resort, som er et 5-stjernet hotel i Elmina, men man kan betale 5 Cedis (20kr ca.) for at benytte deres pool og solstole hele dagen! Jeg laa dog i skyggen hele dagen, men det var stadig laekkert, ogsaa fordi der var AIRCONDITIONING! Fantastisk!

I dag har jeg haft min foerste arbejdsdag paa hospitalet, og ih hvor har jeg glaedet mig! Jeg blev hentet af min medical coordinator fra Projects Abroad som koerte mig til hospitalet. Her blev jeg introduceret til 'the head nurse' og hun tog viste mig rundt og tog mig til sidst med til A&E (accidents and emergensies). I starten stod jeg bare og kiggede paa hvad de andre lavede. Saa kom der en sygeplejerske hen til mig og spurgte om jeg ville snakke lidt med en amerikaner der nok havde malaria. Han ville ikke have at nogen skulle roere ham og han var vildt sur. Jeg gik hen og introducerede mig selv, og til sidst, i samarbejde med sygeplejerskerne, fik vi overtalt ham til at laegge et drop. Grunden til han nok var saa fjern i sin tankegang kan vaere fordi at malariaen har vaeret i hans krop saa laenge, at den ha spredt sig til hjernen. Saa kan man ikke vaere rationel, og det kan faktisk give hjerneskader i alvorlige tilfaelde.
Bagefter kom Catherine (en amerikansk frivillig) ned til A&E og siden hun har vaeret her i 2 maaneder, saa kunne hun hjaelpe mig lidt mere. Jeg laerte at 'take vitals', saasom puls, blodtryk (the old-fashion way!), luftvejstal (hvor mange gange man traekker vejret i minuttet, jeg ved ikke helt hvad det hedder) og temperatur. Det gjorde vi saa paa en del patienter, indtil pludselig folk begyndte at raabe ude i gangen og alle blev bedt om at gaa ind til siden. To kvinder bare en bevidstloes kvinde ind (de holdte hende i arme og ben). Efter hende kom en tredje kvinde med to smaa ny - og alt for tidlig - foedte babyer! De var saa smaa, og laegen gik strakt igang med at give dem drop og saa sendte han dem til NICU (neonatal intensive care unit). Kvinden, som de nu havde faaet liv i, havde mistet en del blod, men havde et efter omstaendighederne okay. De gav hende noget vaeske, og sendte hende til observation.

Saa fik jeg fri (kl 14), og paa vej hjem slog jeg et smut forbi Lydia, som er en syerske. Hende havde jeg afleveret noget rigtig flot stof til, og nu faar jeg syet to rigtig flotte taske, og ja mor, den ene er til dig ;-)

I morgen skal jeg paa 'leprosi camp', altsaa for spedalske, om morgenen, og derefter paa hospitalet igen. Om aftenen holder Projects Abroad deres saakaldte weekly quiznight. Hvad det er, ved jeg ikke, men saa moeder jeg forhaabentlig lidt flere frivillige!

Det var vist en lidt langt indlaeg, men her sker jo ogsaa en del paa saadan et hospital! Jeg opdaterer snart igen.