Ayobawan allesammen!
Saa blev det ogsaa nytaar for buddisterne (d. 14.). Det var en temmelig kedelig uge for os, da alt for lukket. Fitnesscenteret, shoppingcenteret, ALT. Men der var masser af usynligt fyrvaerkeri og god mad! De har aabenbart nogle faste tidspunkter hvor de fyrer fyrvaerkeri og spiser paa. Fx. skulle de faste fra 6.18 til 15.18, og de skulle begynde at lave mad 13.06. Man skal vaere meget praecis for at bo paa Sri Lanka. Laegerne og jordemoedrene gav os te og lokalt nytaarsmad (de faster ikke, da de ikke maa arbejde hvis de goer). Daddelkage, oliekage, kiks og noget toerret koed i karry der absolut ikke smagte af koed, men mere af brun farin.
Heldigvis skete der rigtig meget paa hospitalet. Jeg har, siden sidst, set og assisteret ved i alt 18 foedsler (jeg tog paa arbejde loerdag af kedsomhed). Jeg har ogsaa faaet lov at give k-vitamin injektion og rengoere, maale, veje og tage toej paa baby. Det er super fedt, jeg bliver aldrig traet af at arbeje med foedende og babyer, selvom man skal vende sig til en del ting. Fx. sprayede en gravid ufrivilligt fostervand i ansigtet paa en jordemoder da hun var ved at hive baby ud. Jordemoderen slap ikke baby i forskraekkelse eller noget, hun lukkede bare munden og oejnene da det skete. Rimelig imponerende, jeg tror jeg havde, pr refleks, hoppet tilbage. Men der kan man bare se. De er vel nogenlunde vant til det.
Puha, der er sjovt nok ikke saa meget at sige, for det er meget det samme jeg laver. Staar op, spiser, arbejder, traener, spiser, sover. Og nu er der kun 11 dage til at jeg kommer hjem, det er helt skoert saa hurtigt tiden alligevel snegler sig afsted :-)
tirsdag den 19. april 2011
tirsdag den 12. april 2011
Hikkaduwa
Torsdag var en stille dag morgen foedeafdelingen, saa jeg fandt Dr. Ramanayike (aner ikke hvordan det staves...) og spurgte om jeg kunne faa lov at se et kejsersnit. Det fik jeg saa, og jeg havde hele udstyret paa: hat, maske, scrubs, sko og handsker! Efter frokost tog jeg igen ned til 'Labour Room' som det hedder her, hvor jeg saa to foedsler mere, hvoraf en var kompliceret. Babyen trak ikke vejret da den kom ud, saa de havde kaldt to laeger til at staa klar til naar den blev foedt. Efter arbejde traenede Lauren og jeg, og tog paa juicebar og fik juice og muffin. Nam! Og aftensmaden var UDEN karry, kan det passe! :-P God dag!
Fredagen var en super travl dag i Labour Room, og jeg fik lov at assistere som 3. assistent ved en foedsel. Dvs. jeg holdte benene tilbage paa moderen og skubbede paa maven. Jeg fik ogsaa lov til at laegge drop ohg goere dropposerne klar (de tilsaetter noget de kalder Synto 2 4) og foelge baby + mor til post natal ward. Desvaerre skulle jeg gaa allerede kl 11, da Lauren, Rachel (UK) og jeg skulle til en 'medical lecture'. Vi havde faaet af vide, at det var i Wadduwa, men det viste sig, at det var vildt taet paa os. Da vi vidste at vi skulle til Hikkaduwa i weekenden, saa havde vi pakket vores rygsaekke, og foelte os rigtig dumme kun at skulle gaa over vejen med den. Hah. Anyhow, lektionen var spaendende nok, det var en laege der fortalte os om diabetes. Jeg har arbejdet lidt med diabetes paa Lykkens Gave, men har kun vidst hvad sygdommen gjorde, ikke hvorfor rent anatomisk.
Herefter tog vi toget ned til Hikkaduwa, hvor vi fandt hotellet som Hugo boede paa. Her inlogerede vi os, og fik god mad. Dagen efter gik med solbadning, badning og laesning. Dejligt! Vi sagde ogsaa farvel til Hugo, der havde et fly loerdag aften. Vi spiste laekker aftensmad paa Funky De Bar. Funky navn.
Soendag vaagnede vi alle totalt groggy pga. den larm der var den nat. Hotellet ved siden af os havde holdt rave party, saa vi var ikke tilfredse. Lauren og Rachel valgte at de ville leje surfboards, men siden jeg ikke aner hvordan man surfer, saa lagde jeg mig i solen! Ahh. Vi pakkede vores tasker lidt tidligere, saa vi kunne naa at shoppe lidt paa vej til togstationen. Jeg koebte en moonstone ring til mig selv og moar og lidt te til min kaere fader. Det var faktisk en god by for turister! Da vi saa kom op til togstationen, saa var voret tog aflyst! Saa vi skulle vente en hel time mere, derfor tog vi tilbage til byen og fik god frokost. Da vi endelig kom til vores stop (Panadura), vidste vi ikke det var her, saa en dame som vi tidligere havde spurgt til raads omkring klasserne paa toget, raabte til os, at det var altsaa nu vi skulle skynde os hvis vi ville af her.
Tilbage i Panadura mandag morgen. Jeg var 3. assistent to gange mere, og jeg gav en del babyer toej paa, maalte og vejede dem, men ellers skete der ikke noget udover det saedvanlige. Det samme tirsdag. Man bliver hurtigt vant til dramaet ;-) I aften skal Lauren, Rachel, Jenny (US) og jeg ud og spise paa byens eneste restaurent. Det bliver interessant, men der er jo ikke saa mange at vaelge imellem.
Fredagen var en super travl dag i Labour Room, og jeg fik lov at assistere som 3. assistent ved en foedsel. Dvs. jeg holdte benene tilbage paa moderen og skubbede paa maven. Jeg fik ogsaa lov til at laegge drop ohg goere dropposerne klar (de tilsaetter noget de kalder Synto 2 4) og foelge baby + mor til post natal ward. Desvaerre skulle jeg gaa allerede kl 11, da Lauren, Rachel (UK) og jeg skulle til en 'medical lecture'. Vi havde faaet af vide, at det var i Wadduwa, men det viste sig, at det var vildt taet paa os. Da vi vidste at vi skulle til Hikkaduwa i weekenden, saa havde vi pakket vores rygsaekke, og foelte os rigtig dumme kun at skulle gaa over vejen med den. Hah. Anyhow, lektionen var spaendende nok, det var en laege der fortalte os om diabetes. Jeg har arbejdet lidt med diabetes paa Lykkens Gave, men har kun vidst hvad sygdommen gjorde, ikke hvorfor rent anatomisk.
Herefter tog vi toget ned til Hikkaduwa, hvor vi fandt hotellet som Hugo boede paa. Her inlogerede vi os, og fik god mad. Dagen efter gik med solbadning, badning og laesning. Dejligt! Vi sagde ogsaa farvel til Hugo, der havde et fly loerdag aften. Vi spiste laekker aftensmad paa Funky De Bar. Funky navn.
Soendag vaagnede vi alle totalt groggy pga. den larm der var den nat. Hotellet ved siden af os havde holdt rave party, saa vi var ikke tilfredse. Lauren og Rachel valgte at de ville leje surfboards, men siden jeg ikke aner hvordan man surfer, saa lagde jeg mig i solen! Ahh. Vi pakkede vores tasker lidt tidligere, saa vi kunne naa at shoppe lidt paa vej til togstationen. Jeg koebte en moonstone ring til mig selv og moar og lidt te til min kaere fader. Det var faktisk en god by for turister! Da vi saa kom op til togstationen, saa var voret tog aflyst! Saa vi skulle vente en hel time mere, derfor tog vi tilbage til byen og fik god frokost. Da vi endelig kom til vores stop (Panadura), vidste vi ikke det var her, saa en dame som vi tidligere havde spurgt til raads omkring klasserne paa toget, raabte til os, at det var altsaa nu vi skulle skynde os hvis vi ville af her.
Tilbage i Panadura mandag morgen. Jeg var 3. assistent to gange mere, og jeg gav en del babyer toej paa, maalte og vejede dem, men ellers skete der ikke noget udover det saedvanlige. Det samme tirsdag. Man bliver hurtigt vant til dramaet ;-) I aften skal Lauren, Rachel, Jenny (US) og jeg ud og spise paa byens eneste restaurent. Det bliver interessant, men der er jo ikke saa mange at vaelge imellem.
onsdag den 6. april 2011
Sri Lanka - med karry
Saa kom jeg til Sri Lanka! Jeg ved godt min blog hedder 'Naja i Ghana', men kan ikke finde ud af at aendre det.
Jeg landede fortumlet og forvirret en 2. april i Colombo lufthavn kl 14 lokal tid. Jeg fik min baggage, og vekslede lidt penge. Herefter gik jeg ud og fandt den stand hvor jeg skulle finde en der hed Anur. Ham fandt jeg, og han viste mig hvor jeg kunne koebe et lokalt SIM-kort. Herefter blev jeg sat i en taxa, der ikke var i saerlig god stand, selv i forhold til Ghana, og blev koert til Indra Regent Hotel. Her sov jeg lidt, og tog ellers ned i restauranten og bestilte spaghetti bolognese (det var der eneste jeg kunne genkende paa kortet). Den indeholdte super meget hvidloeg som jeg havde fornoejelsen af flere daeg efter! Herefter gik jeg i seng og sov dejligt laenge. Om soendagen kom Gishan og hentede mig i en tuk tuk (en lille vogn med tre hjul). Da hans datter var syg, og han bil var brudt sammen paa vej til laegen, havde han dem med. De var virkelig soede, og vi fik rigtig god mad. Resten af dagen kedede jeg mig en del.
Om mandagen blev jeg hentet af Charley kl 7:30. Vi koerte til Projects Abroad hovedkvarter hvor jeg fik en troeje, og herpaa koerte vi mod Panadura, der ligger en lille time fra Colombo. Her moedte jeg min familie og Hugo (en frivillig fra Frankrig. Siger ikke meget). Saa koerte vi mod hospitalet hvor jeg hilste paa overlaegen, der var super flink. Da jeg kom hjem til min vaertsfamilie igen, fik jeg frokost (med karry). Saa gik jeg op for at pakke ud, og her var det, at jeg fandt en KAEMPE edderkop inden i mit myggenet! Dn fjernede Hugo heldigvis (godt at have en fyr i huset!). Da jeg havde pakket ud, taenkte jeg, at jeg ville gaa en lille tur og se omraadet. Jeg fandt selv hospitalet, and what do you know, jeg fandt et fitness center! 3000 rupies (143dkkr) pr maaned! Efter gaaturen var der aftensmad (med kaary).
Tirsdag var min foerste arbejdsdag, og den var virkelig hektisk! Det var en total baby boom dag i Panadura. Alle sengene var optaget af foedende, og jeg naade at se 3 foedsler, 4 kvinder blive syet sammen efter og skiftede og gav i hvert fald 5 babyer toej paa. Jeg blev ogsaa inviteret paa te af de to laeger paa foedeafsnittet, hvilket er et tegn paa respekt, fik jeg saa senere af vide. jeg forsoegte at snige mig udenom da de inviterede mig (40 grader og fugtig varme er ikke tevejr!!). Alt dette var altsaa foer frokost kl 11:30 (jeg arbejder fra 8:30-11:30 og igen fra 12:30-14:30), som jeg spiser hjemme i huset (med karry of course). Nu var Lauren (min room mate) kommet til Panadura, og hun er faktisk rigtig soed. Jeg viste hende fitness centeret efter arbejde, og vi styrketraenede og jeg loeb 3 km og saa var jeg ellers ved at DOE af varme!
Herefter var der aftensmad (med karry) og en voldsom varm nat!
I dag har jeg ogsaa arbejdet, men har dog kun set 1 foedsel og samme kvinde blive syet. Derudover tog jeg hende ogsaa op paa postnatal afdelingen. En stille og rolig dag. Jeg har lagt maerke til, at de klipper ALLE foedende. Ved ikke helt om det er normalt? Efter arbejde tog jeg i fitness for at indhente hvad jeg ikke kunne holde ud igaar, og jeg loeb 4 km! Glad, tilfreds og super svedig gik jeg hjem under den kolde bruser, og naar jeg kommer hjem efter min og Laurens tur paa internetcafeen, saa skal jeg have aftensmad. med hvad? Med Karry!
Jeg landede fortumlet og forvirret en 2. april i Colombo lufthavn kl 14 lokal tid. Jeg fik min baggage, og vekslede lidt penge. Herefter gik jeg ud og fandt den stand hvor jeg skulle finde en der hed Anur. Ham fandt jeg, og han viste mig hvor jeg kunne koebe et lokalt SIM-kort. Herefter blev jeg sat i en taxa, der ikke var i saerlig god stand, selv i forhold til Ghana, og blev koert til Indra Regent Hotel. Her sov jeg lidt, og tog ellers ned i restauranten og bestilte spaghetti bolognese (det var der eneste jeg kunne genkende paa kortet). Den indeholdte super meget hvidloeg som jeg havde fornoejelsen af flere daeg efter! Herefter gik jeg i seng og sov dejligt laenge. Om soendagen kom Gishan og hentede mig i en tuk tuk (en lille vogn med tre hjul). Da hans datter var syg, og han bil var brudt sammen paa vej til laegen, havde han dem med. De var virkelig soede, og vi fik rigtig god mad. Resten af dagen kedede jeg mig en del.
Om mandagen blev jeg hentet af Charley kl 7:30. Vi koerte til Projects Abroad hovedkvarter hvor jeg fik en troeje, og herpaa koerte vi mod Panadura, der ligger en lille time fra Colombo. Her moedte jeg min familie og Hugo (en frivillig fra Frankrig. Siger ikke meget). Saa koerte vi mod hospitalet hvor jeg hilste paa overlaegen, der var super flink. Da jeg kom hjem til min vaertsfamilie igen, fik jeg frokost (med karry). Saa gik jeg op for at pakke ud, og her var det, at jeg fandt en KAEMPE edderkop inden i mit myggenet! Dn fjernede Hugo heldigvis (godt at have en fyr i huset!). Da jeg havde pakket ud, taenkte jeg, at jeg ville gaa en lille tur og se omraadet. Jeg fandt selv hospitalet, and what do you know, jeg fandt et fitness center! 3000 rupies (143dkkr) pr maaned! Efter gaaturen var der aftensmad (med kaary).
Tirsdag var min foerste arbejdsdag, og den var virkelig hektisk! Det var en total baby boom dag i Panadura. Alle sengene var optaget af foedende, og jeg naade at se 3 foedsler, 4 kvinder blive syet sammen efter og skiftede og gav i hvert fald 5 babyer toej paa. Jeg blev ogsaa inviteret paa te af de to laeger paa foedeafsnittet, hvilket er et tegn paa respekt, fik jeg saa senere af vide. jeg forsoegte at snige mig udenom da de inviterede mig (40 grader og fugtig varme er ikke tevejr!!). Alt dette var altsaa foer frokost kl 11:30 (jeg arbejder fra 8:30-11:30 og igen fra 12:30-14:30), som jeg spiser hjemme i huset (med karry of course). Nu var Lauren (min room mate) kommet til Panadura, og hun er faktisk rigtig soed. Jeg viste hende fitness centeret efter arbejde, og vi styrketraenede og jeg loeb 3 km og saa var jeg ellers ved at DOE af varme!
Herefter var der aftensmad (med karry) og en voldsom varm nat!
I dag har jeg ogsaa arbejdet, men har dog kun set 1 foedsel og samme kvinde blive syet. Derudover tog jeg hende ogsaa op paa postnatal afdelingen. En stille og rolig dag. Jeg har lagt maerke til, at de klipper ALLE foedende. Ved ikke helt om det er normalt? Efter arbejde tog jeg i fitness for at indhente hvad jeg ikke kunne holde ud igaar, og jeg loeb 4 km! Glad, tilfreds og super svedig gik jeg hjem under den kolde bruser, og naar jeg kommer hjem efter min og Laurens tur paa internetcafeen, saa skal jeg have aftensmad. med hvad? Med Karry!
lørdag den 19. februar 2011
Rejse
Saa er den foerste del af min rejse ovre.
Georgie og jeg forlod Cape Coast mandag morgen, hvor vi drog mod Takoradi. Herfra tog vi videre til Axim, hvor vi moedte Tabea og Christian (Tabeas ven). Vi overnattede i Axim, hvor vi blev vaekket kl 4:30 om morgenen af kirkeklokker! For dem der kender mig, ved jeg absolut ikke var tilfreds! Tirsdag morgen tog vi mod Beyin Beach Resort, da det ligger taet paa Nzulezu (en by paa paele midt ude paa vandet). Vi skulle egentlig have set skildpadder udklaegge om natten/morgenen, men der var ikke nogen den nat, saa vi saa dem ikke. For at komme til Nzulezu skal man sejle i kano i en time, hvilket var en rigtig flot tur gennem regneskov og sump. Landsbyen var meget lille, men virkelig interessant, jeg har taget en del billeder! Efter Nzulezu tog vi til Green Turtle Lodge. Eller Georgie og jeg tog til Takoradi for at haeve penge (ATMs er ikke noget man finder alle steder i Ghana!), mens Tabea og Christian soergede for at vi fik et vaerelse. Saa da vi endelig kom til Green Turtle Lodge var kl. 20, og bartenderen sagde at deres 'turtle walk' var kl 19:30. Den naeste dag fandt vi ud af, at det inkompetente bartender ikke anede noget, for det var faktisk kl 21:30 saa vi kunne sagtens have naaet det :(
Dagen efter tog vi Busua, som er en lille landsby, der udelukkende lever af deres laekre strand, surfing og jetskiing. Herefter tog vi hjem til Cape hvor vi skal vaere til den 23. feb, hvor vi alle tager til Accra for at smide Georgie hjem ;)
Det var en rigtig dejlig tur, og jeg glaeder mig til resten!
Georgie og jeg forlod Cape Coast mandag morgen, hvor vi drog mod Takoradi. Herfra tog vi videre til Axim, hvor vi moedte Tabea og Christian (Tabeas ven). Vi overnattede i Axim, hvor vi blev vaekket kl 4:30 om morgenen af kirkeklokker! For dem der kender mig, ved jeg absolut ikke var tilfreds! Tirsdag morgen tog vi mod Beyin Beach Resort, da det ligger taet paa Nzulezu (en by paa paele midt ude paa vandet). Vi skulle egentlig have set skildpadder udklaegge om natten/morgenen, men der var ikke nogen den nat, saa vi saa dem ikke. For at komme til Nzulezu skal man sejle i kano i en time, hvilket var en rigtig flot tur gennem regneskov og sump. Landsbyen var meget lille, men virkelig interessant, jeg har taget en del billeder! Efter Nzulezu tog vi til Green Turtle Lodge. Eller Georgie og jeg tog til Takoradi for at haeve penge (ATMs er ikke noget man finder alle steder i Ghana!), mens Tabea og Christian soergede for at vi fik et vaerelse. Saa da vi endelig kom til Green Turtle Lodge var kl. 20, og bartenderen sagde at deres 'turtle walk' var kl 19:30. Den naeste dag fandt vi ud af, at det inkompetente bartender ikke anede noget, for det var faktisk kl 21:30 saa vi kunne sagtens have naaet det :(
Dagen efter tog vi Busua, som er en lille landsby, der udelukkende lever af deres laekre strand, surfing og jetskiing. Herefter tog vi hjem til Cape hvor vi skal vaere til den 23. feb, hvor vi alle tager til Accra for at smide Georgie hjem ;)
Det var en rigtig dejlig tur, og jeg glaeder mig til resten!
tirsdag den 8. februar 2011
Sidste uge i Cape!
Saa blev det sidste uge i Cape Coast. Det er maerkeligt at taenke paa, at jeg allerede har vaeret her i 10 uger! Men det passer mig fint, jeg er rimelig klar til at komme hjem nu :)
Jeg har faktisk ikke saerligt meget at skrive om, nok ogsaa fordi at tingene hernede er blevet hverdag for mig. I dag var jeg paa A&E fordi jeg ikke havde lyst til at vaere paa Female Surgical Ward alligevel. Desuden giver de mig lov til mere paa A&E, saa det er sjovere at vaere der. I gaar var der en mand der gik paa markedet, og saa var der en der raabte 'TYV" og saa overfaldte alle ham og bankede loes paa ham. Det goer man hernede hvis man ser en tyv, men ingen ved om han rent faktisk har stjaalet noget. Ellers har jeg bare set en hulens masse malariatilfaelde, gastroenteritistilfaelde og trafikuheld. :)
Sidst jeg skrev, skulle jeg til en batic workshop. Batic er en maade man kan lave print paa stof (lidt ligesom tie die). De har et stykke hvidt stof, nogle skumprint og noget flydende varmt voks. Efter man har lavet print (jeg lavede fisk og bobler!), farver man stoffet i en balje med fx. blaat farvestof. Herefter koger man stoffet og saa falder voksen af, og saa er der hvide print paa. Virkelig sjovt og nemt, faktisk noget man ogsaa kunne lave med boern (det kom Tabea og jeg til at taenke paa da vi lavede det!).
Alle har forladt Cape Coast nu, saa det er lidt trist at vaere her. Derfor glaeder Georgie og jeg os SAAAAAA meget til at rejse! :)
Jeg faar nok mere at skrive om naar jeg begynder at rejse lidt rundt!
Jeg har faktisk ikke saerligt meget at skrive om, nok ogsaa fordi at tingene hernede er blevet hverdag for mig. I dag var jeg paa A&E fordi jeg ikke havde lyst til at vaere paa Female Surgical Ward alligevel. Desuden giver de mig lov til mere paa A&E, saa det er sjovere at vaere der. I gaar var der en mand der gik paa markedet, og saa var der en der raabte 'TYV" og saa overfaldte alle ham og bankede loes paa ham. Det goer man hernede hvis man ser en tyv, men ingen ved om han rent faktisk har stjaalet noget. Ellers har jeg bare set en hulens masse malariatilfaelde, gastroenteritistilfaelde og trafikuheld. :)
Sidst jeg skrev, skulle jeg til en batic workshop. Batic er en maade man kan lave print paa stof (lidt ligesom tie die). De har et stykke hvidt stof, nogle skumprint og noget flydende varmt voks. Efter man har lavet print (jeg lavede fisk og bobler!), farver man stoffet i en balje med fx. blaat farvestof. Herefter koger man stoffet og saa falder voksen af, og saa er der hvide print paa. Virkelig sjovt og nemt, faktisk noget man ogsaa kunne lave med boern (det kom Tabea og jeg til at taenke paa da vi lavede det!).
Alle har forladt Cape Coast nu, saa det er lidt trist at vaere her. Derfor glaeder Georgie og jeg os SAAAAAA meget til at rejse! :)
Jeg faar nok mere at skrive om naar jeg begynder at rejse lidt rundt!
mandag den 31. januar 2011
1 maaned tilbage
Saa blev det igen tid til en opdatering!
I onsdags tog mig og Tabea mod Accra for at foelge Marijn i lufthavnen og sige farvel. Hun ville komme senere, men det endte med at hun foerst kom da vi tog hjem igen :( men Tabea og jeg havde stadig en rigtig god tur! Bortset fra, det resulterede i, at jeg fik en kaempe forkoelelse, som jeg stadig har!
Loerdag var mig, Georgie, Maria og Nicole (to nye soede danske piger) i Kakum National Park. Selfoelgelig doede mit kamera da jeg kom derop, saa jeg fik ingen billeder, men Georgie har LOVET at sende mig dem - saa det holder jeg hende op paa. Men det var rigtig flot, det er en regnskov med 'canopy walks'. 7 broer rundt omkring i traerne. Og luften deroppe, var saa fugtig, at selvom man ikke svedte, saa var man helt vaad over hele kroppen. Virkelig en underlig oplevelse!!
Om aftnen var vi til fest paa hotellet, da Eric havde foedselsdag. Der var mad, alkohol og musik hele aftnen, og det var super hyggeligt, lige bortset fra at Georgie havde noget med maven hele dagen, og det blev vaerre om aftnen, saa Tabea og jeg fulgte hende hjem, og saa tog vi tilbage. Lidt aergeligt! Men vi festede videre, og da vi endelig vaagnede morgenen efter (med en endnu vaerre hoste end nu) tog vi til Elmina Bay! Aah det var skoent!
Der er intet sket paa hospitalet, jeg har endnu ikke set en foedsel, udover den foerste uge. Men i dag skal jeg lave en batic workshop, hvilket betyder at jeg skal lave farve og printe paa noget stof! Det skal nok blive sjovt! :)
Hm, ellers sker der ikke super meget, men jeg har kun 2 uger tilbage i Cape Coast, og saa skal jeg rejse 2 uger med Tabea, Georgie og Scott! Vi skal til Busua, Butre, Green Turtle Lodge, Axim, Takoradi, Nzulezu og saa tilbage til dage i Cape og saa videre Accra for at smide Georgie af i lufthavnen, og saa tager Tabea, hendes ven og jeg videre til Adafor som er det sted hvor Volta floder loeber ud i havet. Det skulle vaere rigtig smukt! :)
I onsdags tog mig og Tabea mod Accra for at foelge Marijn i lufthavnen og sige farvel. Hun ville komme senere, men det endte med at hun foerst kom da vi tog hjem igen :( men Tabea og jeg havde stadig en rigtig god tur! Bortset fra, det resulterede i, at jeg fik en kaempe forkoelelse, som jeg stadig har!
Loerdag var mig, Georgie, Maria og Nicole (to nye soede danske piger) i Kakum National Park. Selfoelgelig doede mit kamera da jeg kom derop, saa jeg fik ingen billeder, men Georgie har LOVET at sende mig dem - saa det holder jeg hende op paa. Men det var rigtig flot, det er en regnskov med 'canopy walks'. 7 broer rundt omkring i traerne. Og luften deroppe, var saa fugtig, at selvom man ikke svedte, saa var man helt vaad over hele kroppen. Virkelig en underlig oplevelse!!
Om aftnen var vi til fest paa hotellet, da Eric havde foedselsdag. Der var mad, alkohol og musik hele aftnen, og det var super hyggeligt, lige bortset fra at Georgie havde noget med maven hele dagen, og det blev vaerre om aftnen, saa Tabea og jeg fulgte hende hjem, og saa tog vi tilbage. Lidt aergeligt! Men vi festede videre, og da vi endelig vaagnede morgenen efter (med en endnu vaerre hoste end nu) tog vi til Elmina Bay! Aah det var skoent!
Der er intet sket paa hospitalet, jeg har endnu ikke set en foedsel, udover den foerste uge. Men i dag skal jeg lave en batic workshop, hvilket betyder at jeg skal lave farve og printe paa noget stof! Det skal nok blive sjovt! :)
Hm, ellers sker der ikke super meget, men jeg har kun 2 uger tilbage i Cape Coast, og saa skal jeg rejse 2 uger med Tabea, Georgie og Scott! Vi skal til Busua, Butre, Green Turtle Lodge, Axim, Takoradi, Nzulezu og saa tilbage til dage i Cape og saa videre Accra for at smide Georgie af i lufthavnen, og saa tager Tabea, hendes ven og jeg videre til Adafor som er det sted hvor Volta floder loeber ud i havet. Det skulle vaere rigtig smukt! :)
tirsdag den 25. januar 2011
Outreach, O&G og delivery suite
Jeg er virkelig ked af at jeg er blevet saa doven, men tag det som et tegn paa at jeg har det godt ;) hehe.
Siden sidst har jeg vaeret en uge paa O&G (eller 3 dage, for det var virkelig kedeligt). Der var 3 patienter: 2 der sov konstant og havde preclamsia (??) og en der havde foedt men ikke kunne amme fordi hendes brystvorter gik indad. Det var faktisk ret synd, hun var virkelig ked af det :(
Da jeg intet havde at lave, saa tog jeg voer til A&E, hvor der var lidt mere, men ikke noget ud over det saedvanelige.
Torsdag holdt Marijn farvelfest (hun rejser hjem imorgen, piiiiv!) paa hendes tag, som fungerer som en terasse. Det var virkelig fedt, alle kom, og alle lod til at hygge sig. Saa sluttede vi selvfoelgelig aftnen af med EGG SANDWICH! :D
Fredag slaebte Marijn, Tabea og jeg os afsted mod Amissakrom med traette oejne og ondt i haaret. Vi var der kl 8, og beboerne i byen (som er meeeget fattige) kom omkring halv 9. Her tjekkede vi blodtryk, temperatur og puls paa alle i byen, gamle, unge og boern. Det tog ca. 4 timer uden pause, og da vi kom hjem faldt vi allesammen i soevn i solen paa Marijns tag! Det var det eneste outreach jeg har vaeret paa, hvor jeg rent faktisk foelte mig nyttig!
Loerdag besluttede mig og Manouk os for at holde en surpriseparty for Georgie som fyldte 18! Vi havde bildt hende ind, at en gruppe frivillige havde taget en aftentur til et monkey sanctuary, saa ingen ville vaere hjemme. Hun troede kun det ville blive os tre paa Oasis til en enkelt oel, og saa hjem i seng. Men da vi ankom var alle der plus mine vaertsforaeldre og hendes flirt, som i oevrigt ogsaa havde arrangeret en kage kl 12 (da det var hendes foedselsdag soendag i Ghana, men allerede loerdag i Aussieland :p).
Soendag tog vi til Anomabo som er en laekker strand en halv times tid fra mit hus.
Mandag var mig og Tabea i Kakumdo paa en skole i en klasse for boern mellem 3 og 5. Her maalte og vejede vi boernene, og undersoegte dem for saar og andre smaating. Sygeplejersken startede med at spoerge boernene om hvad de mente man kan goere for at undgaa malaria. Boernene havde saa mange sjove eksempler, som 'hvis der er et hul i vaeggen, saa skal man reparere det' og 'man skal slaa dem naar man ser dem', men ingen naevnte myggenet eller spray! Herefter gik vi ind i en klasse kun med drenge mellem 13 og 17, som fik en foredrag om teenage pregnancy - paa fante, saa det fattede vi intet af. Vi tog hjem herefter.
I dag har jeg sneget mig ind paa foedeafdelingen paa hospitalet, men vi kom foerst kl 9 pga. leprosy camp (som jeg bliver ansvarlig for efter Marijn rejser!), og der havde lige vaeret en foedsel der! Aergeligt... Vi blev til kl. 12 uden at der skete en disse, hvorefter en dame bliver koert ind paa afdelingen, fordi hun lige har foedt paa A&E. Det var bare typisk!! Saa nu tager jeg derhen torsdag igen, for i morgen skal jeg til Accra og sige farvel til Marijn! :(
Siden sidst har jeg vaeret en uge paa O&G (eller 3 dage, for det var virkelig kedeligt). Der var 3 patienter: 2 der sov konstant og havde preclamsia (??) og en der havde foedt men ikke kunne amme fordi hendes brystvorter gik indad. Det var faktisk ret synd, hun var virkelig ked af det :(
Da jeg intet havde at lave, saa tog jeg voer til A&E, hvor der var lidt mere, men ikke noget ud over det saedvanelige.
Torsdag holdt Marijn farvelfest (hun rejser hjem imorgen, piiiiv!) paa hendes tag, som fungerer som en terasse. Det var virkelig fedt, alle kom, og alle lod til at hygge sig. Saa sluttede vi selvfoelgelig aftnen af med EGG SANDWICH! :D
Fredag slaebte Marijn, Tabea og jeg os afsted mod Amissakrom med traette oejne og ondt i haaret. Vi var der kl 8, og beboerne i byen (som er meeeget fattige) kom omkring halv 9. Her tjekkede vi blodtryk, temperatur og puls paa alle i byen, gamle, unge og boern. Det tog ca. 4 timer uden pause, og da vi kom hjem faldt vi allesammen i soevn i solen paa Marijns tag! Det var det eneste outreach jeg har vaeret paa, hvor jeg rent faktisk foelte mig nyttig!
Loerdag besluttede mig og Manouk os for at holde en surpriseparty for Georgie som fyldte 18! Vi havde bildt hende ind, at en gruppe frivillige havde taget en aftentur til et monkey sanctuary, saa ingen ville vaere hjemme. Hun troede kun det ville blive os tre paa Oasis til en enkelt oel, og saa hjem i seng. Men da vi ankom var alle der plus mine vaertsforaeldre og hendes flirt, som i oevrigt ogsaa havde arrangeret en kage kl 12 (da det var hendes foedselsdag soendag i Ghana, men allerede loerdag i Aussieland :p).
Soendag tog vi til Anomabo som er en laekker strand en halv times tid fra mit hus.
Mandag var mig og Tabea i Kakumdo paa en skole i en klasse for boern mellem 3 og 5. Her maalte og vejede vi boernene, og undersoegte dem for saar og andre smaating. Sygeplejersken startede med at spoerge boernene om hvad de mente man kan goere for at undgaa malaria. Boernene havde saa mange sjove eksempler, som 'hvis der er et hul i vaeggen, saa skal man reparere det' og 'man skal slaa dem naar man ser dem', men ingen naevnte myggenet eller spray! Herefter gik vi ind i en klasse kun med drenge mellem 13 og 17, som fik en foredrag om teenage pregnancy - paa fante, saa det fattede vi intet af. Vi tog hjem herefter.
I dag har jeg sneget mig ind paa foedeafdelingen paa hospitalet, men vi kom foerst kl 9 pga. leprosy camp (som jeg bliver ansvarlig for efter Marijn rejser!), og der havde lige vaeret en foedsel der! Aergeligt... Vi blev til kl. 12 uden at der skete en disse, hvorefter en dame bliver koert ind paa afdelingen, fordi hun lige har foedt paa A&E. Det var bare typisk!! Saa nu tager jeg derhen torsdag igen, for i morgen skal jeg til Accra og sige farvel til Marijn! :(
mandag den 17. januar 2011
Wli vwaterfalls
Saa fik jeg tid til at opdatere min blog!
Hele sidste uge skulle jeg have vaeret paa boerneafdelingen paa hospitalet for anden uge i traek, men da jeg efter en uge stadig ikke fik lov til at lave andet end at snakke med foraeldrene, besluttede jeg mig at tage hen til A&E for at se om Bearnice var paa arbejde - og det var hun! Hun er den sygeplejerske, der har laert mig alt, og hun giver mig lov til meget mere end de andre. Tirsdag laerte hun mig at give indsproejtning i muskler (altsaa i ballen). Desuden gav hun mig lov til at goere klar til at laegge drop, og jeg var lige ved at faa lov igen, men saa ville laegen gerne selv goere det.... GRR! Jeg maa tjekke hvornaar hun er paa arbejde igen, saa jeg kan laere nogle flere tricks! :)
Resten af ugen blev jeg paa A&E fordi jeg ikke gad tilbage til den kedelige boerneafdeling.
Fredag tog Georgie, Scott og jeg til Accra. Her sov vi om natten og tog saa tidlig - meget tidlig - loerdag morgen (kl 4) en trotro til Hohoe (udtales Hohoej) som tog 4 timer. Det var den mest bumlede tur jeg nogensinde har vaeret paa. Derefter en trotro til Wli som tog 1 time. Her boede vi paa Wli Waterfall Lodge, som er det eneste hotel i byen, saa vi havde ikke rigtig noget valg. Her fandt vi ud af at man skulle vaere i Wli kl 7 for at se vandfaldene, saa vi to timer for sent. Tsk. Soendag morgen efter morgenmaden drog vi saa afsted. Vi havde besluttet vi gerne ville se baade the Upper Falls og the Lower Falls. Vi tog det hoeje foerst, for det tog laengst tid. De foerste 20 min gik vi ad en almindelig lille grussti, men saa drejede vi op ad en endnu mindre sti, fik stukket en vandrepind i haanden og vores guide tog hans troeje og bukser af, saa han kun havde shorts og tshirt paa. De er jo vant til varmen, saa de har meget toej paa, derfor undrede det os en del. Uden naermere eftertanke fulgte vi efter ham og vi blev mere og mere svedige. Efter 2,5 timer med kravlen op ad sten, blade og toer jord, balancering over smalle stier og masser af sved ankom vi til vandfaldene. Hold da op, hvor var det flot! Det var os og naturen, fuldstaendig uberoert! Vi hoppede direkte i vandet, som var siiiiiindsygt koldt, da det kommer oppe fra bjergene. Jeg havde aldrig taenkt at det ville vaere SAA koldt (maaske omkring 15 grader), men det gjorde ikke saa meget, for vi hoppede i alligevel! Efter svoemmeturen var vi meeeget kolde, og da bjerget soergede for skygge paa Ghanasiden af vandfaldet, gik vi over en lille aa og vups, saa var vi i Togo! Der var masser af sol saa vi laa der lidt, og efter et par timer ved vandfaldet tog vi turen ned af bjerget igen. Mindre haardt, men ligesaa stejlt og skraemmende! Vi saa det lave vandfald ogsaa, som var fint og flot, men der var en del turister, saa det oedelagde det lidt.
Efter vandfaldene tog vi direkte til Hohoe for at finde en trotro hjem til Accra. Vi endte i en dejlig aircondition tro, men en ubehagelig beruset mand foran mig, der forsoegte at starte en slaaskamp med manden foran ham som var omtrent 6 gange stoerre end ham selv. Daarlig plan! Den store mand, som var rimelig fornuftig sagde: "You are drunk, so I wont touch you. But if you give it to me, I will give it to you". Den fulde mands svar til dette var: "Well, God created us all...". Herefter vendte han sig rundt til os og begyndte at snakke med Scott, der er for hoeflig til at afvise ham. Da han ikke rigtig gav nogen mening og vi grinte en del af ham og hans utrolig daarlige aande, vendte han sig hurtigt om igen. Resten af turen raabte han enten "GO FASTER" eller snakkede til Scott igen. Det var god underholdning.
Da vi blev shanghaiet ind i vores tro fra Hohoe til Accra, naaede vi ikke at spise frokost. Saa efter en dag med kun morgenmad, vand og en lang vandretur var vi meget sultne da vi endelig kom til Accra kl 19. Vi tog en taxi direkte til Mamma Mia, som er et sted hvor man kan faa de bedste pizzaer og hvor der KUN er obronis! Det var underligt, ligesom at komme tilbage til Europa. Men hold da op nogle fantastiske pizzaer og en lykkelig Naja med maven fuld!
Naeste weekend, som er Marijns sidste weekend og Georgies foedselsdag om soendagen, skal vi enten til Elmina Bay eller til Krokobite, afhaengig af hvad folk lyster.
Nu vil vi tage i Koala Supermarket og koebe broed og ost, og saa futter vi hjem mod Cape Coast igen. Det har virkelig vaeret en dejlig tur, selvom den blev laegere end vi regnede med pga. transporten.
Det var alt for denne gang, og jeg skal nok proeve at opdatere snart igen, mor, no worries ;)
Hele sidste uge skulle jeg have vaeret paa boerneafdelingen paa hospitalet for anden uge i traek, men da jeg efter en uge stadig ikke fik lov til at lave andet end at snakke med foraeldrene, besluttede jeg mig at tage hen til A&E for at se om Bearnice var paa arbejde - og det var hun! Hun er den sygeplejerske, der har laert mig alt, og hun giver mig lov til meget mere end de andre. Tirsdag laerte hun mig at give indsproejtning i muskler (altsaa i ballen). Desuden gav hun mig lov til at goere klar til at laegge drop, og jeg var lige ved at faa lov igen, men saa ville laegen gerne selv goere det.... GRR! Jeg maa tjekke hvornaar hun er paa arbejde igen, saa jeg kan laere nogle flere tricks! :)
Resten af ugen blev jeg paa A&E fordi jeg ikke gad tilbage til den kedelige boerneafdeling.
Fredag tog Georgie, Scott og jeg til Accra. Her sov vi om natten og tog saa tidlig - meget tidlig - loerdag morgen (kl 4) en trotro til Hohoe (udtales Hohoej) som tog 4 timer. Det var den mest bumlede tur jeg nogensinde har vaeret paa. Derefter en trotro til Wli som tog 1 time. Her boede vi paa Wli Waterfall Lodge, som er det eneste hotel i byen, saa vi havde ikke rigtig noget valg. Her fandt vi ud af at man skulle vaere i Wli kl 7 for at se vandfaldene, saa vi to timer for sent. Tsk. Soendag morgen efter morgenmaden drog vi saa afsted. Vi havde besluttet vi gerne ville se baade the Upper Falls og the Lower Falls. Vi tog det hoeje foerst, for det tog laengst tid. De foerste 20 min gik vi ad en almindelig lille grussti, men saa drejede vi op ad en endnu mindre sti, fik stukket en vandrepind i haanden og vores guide tog hans troeje og bukser af, saa han kun havde shorts og tshirt paa. De er jo vant til varmen, saa de har meget toej paa, derfor undrede det os en del. Uden naermere eftertanke fulgte vi efter ham og vi blev mere og mere svedige. Efter 2,5 timer med kravlen op ad sten, blade og toer jord, balancering over smalle stier og masser af sved ankom vi til vandfaldene. Hold da op, hvor var det flot! Det var os og naturen, fuldstaendig uberoert! Vi hoppede direkte i vandet, som var siiiiiindsygt koldt, da det kommer oppe fra bjergene. Jeg havde aldrig taenkt at det ville vaere SAA koldt (maaske omkring 15 grader), men det gjorde ikke saa meget, for vi hoppede i alligevel! Efter svoemmeturen var vi meeeget kolde, og da bjerget soergede for skygge paa Ghanasiden af vandfaldet, gik vi over en lille aa og vups, saa var vi i Togo! Der var masser af sol saa vi laa der lidt, og efter et par timer ved vandfaldet tog vi turen ned af bjerget igen. Mindre haardt, men ligesaa stejlt og skraemmende! Vi saa det lave vandfald ogsaa, som var fint og flot, men der var en del turister, saa det oedelagde det lidt.
Efter vandfaldene tog vi direkte til Hohoe for at finde en trotro hjem til Accra. Vi endte i en dejlig aircondition tro, men en ubehagelig beruset mand foran mig, der forsoegte at starte en slaaskamp med manden foran ham som var omtrent 6 gange stoerre end ham selv. Daarlig plan! Den store mand, som var rimelig fornuftig sagde: "You are drunk, so I wont touch you. But if you give it to me, I will give it to you". Den fulde mands svar til dette var: "Well, God created us all...". Herefter vendte han sig rundt til os og begyndte at snakke med Scott, der er for hoeflig til at afvise ham. Da han ikke rigtig gav nogen mening og vi grinte en del af ham og hans utrolig daarlige aande, vendte han sig hurtigt om igen. Resten af turen raabte han enten "GO FASTER" eller snakkede til Scott igen. Det var god underholdning.
Da vi blev shanghaiet ind i vores tro fra Hohoe til Accra, naaede vi ikke at spise frokost. Saa efter en dag med kun morgenmad, vand og en lang vandretur var vi meget sultne da vi endelig kom til Accra kl 19. Vi tog en taxi direkte til Mamma Mia, som er et sted hvor man kan faa de bedste pizzaer og hvor der KUN er obronis! Det var underligt, ligesom at komme tilbage til Europa. Men hold da op nogle fantastiske pizzaer og en lykkelig Naja med maven fuld!
Naeste weekend, som er Marijns sidste weekend og Georgies foedselsdag om soendagen, skal vi enten til Elmina Bay eller til Krokobite, afhaengig af hvad folk lyster.
Nu vil vi tage i Koala Supermarket og koebe broed og ost, og saa futter vi hjem mod Cape Coast igen. Det har virkelig vaeret en dejlig tur, selvom den blev laegere end vi regnede med pga. transporten.
Det var alt for denne gang, og jeg skal nok proeve at opdatere snart igen, mor, no worries ;)
søndag den 9. januar 2011
Accra
Hold da op jeg er blevet doven mht. til min blog!
Der er faktisk ikke rigtig sket saerlig meget siden sidst. Jeg har faaet snakket med Anna for foerste gang siden jeg forlod Danmark! Saa blev jeg meget glad! :D
Mig, Marijn, Scott og Tabea drog igaar morges mod Accra. Vi planlagde at tage afsted kl 7:30 fra vores hus, men saa skulle vi lige have en egg sandwich paa vejen, og saa blev kl pludselig 9 fordi det tog saa lang tid at alve den (normalt tager det 5min!). Saa vi var ved Ford tro stationen kl halv 10, og saa koerte vi da bilen var fuld, dvs omkring kl halv 11. Vi ankom til Accra omkring kl 13 og tog direkte til Frelsens Haer (er det ikke Salvation Army?) hvor vi lejede en dorm for 6 cedi pr. nat pr. person (24dkkr). Det var faktisk et ret godt sted for prisen!
Vi startede med at spise frokost paa et sted der hedder Melting Moments, og det var virkelig god mad! Scott har boet 2 maaneder i Accra, saa han kunne vise os rundt til de gode steder.
Herefter tog vi til Culture Center som er en kaempe markedsplads for turister. Alle de smaa 'stands' solgte det samme, saa det var nemt at prutte om prisen. Jeg fik koebt en gave til Hannah og til Morten! ;)
Da vores hoveder var ved at eksplodere af saetninger som 'obroni, looking is free', 'no pressure', 'i make good price', 'i'm your sister, you buy from me' og meget naergaaende ghananiere der hiver fat i en og holder fast (!!!), saa tog vi til Accra Mall som er det mest vestlige jeg har set hernede. De har en biograf, to supermarkeder med ALT og, get this, en Apple Store!!!! Det er som om, at naar man traeder ind i Accra Mall, er man 'hjemme i Europa' og naar man gaar ud igen, saa er man i Afrika igen. Virkelig maerkelig foelelse..
Om aftenen (og hele dagen faktisk...) var det Scotts foedselsdag, saa vi tog tilbage til Salvation Army og gjorde os klar til en tur i Accra by. Her moedte vi John fra USA der sov paa vores vaerelse, og ham inviterede vi med, da han rejste alene. Vi tog ud og spiste, igen paa Melting Moments, og herefter tog vi til et hotel og sad og drak oel, spillede kort og fortalte sjove historier. Det var vildt hyggeligt, og John var vild til at fortaelle ting paa den sjoveste maade.
Da vi ville tage en taxa hjem (da hotellets bar lukkede) koerte vi forbi en kaempe gadefest, og vi besluttede os for at joine dem. Det var vildt nice, for ghananiere forstaar virkelig at feste og danse!
Heldigvis kunne vi gaa hjem herfra, da vi stadig var i Osu (som er den mest turistede del af Accra), saa det gjorde vi.
Nu sidder vi paa en internetcafe og venter paa at kl bliver 11 saa Koala Market aabner. Her kan man koebe ost (!!!!) og rugbroed og alt muligt andet vestligt. Efter Koala tager vi nok en tro til Kaneshi Market hvor vi skal finde en anden tro tilbage til Cape Coast.
Det har virkelig vaeret en fed tur, og naeste weekend skal jeg til Volta Region og se Vli vandfaldene! Det bliver ogsaa spaendende!!!
Der er faktisk ikke rigtig sket saerlig meget siden sidst. Jeg har faaet snakket med Anna for foerste gang siden jeg forlod Danmark! Saa blev jeg meget glad! :D
Mig, Marijn, Scott og Tabea drog igaar morges mod Accra. Vi planlagde at tage afsted kl 7:30 fra vores hus, men saa skulle vi lige have en egg sandwich paa vejen, og saa blev kl pludselig 9 fordi det tog saa lang tid at alve den (normalt tager det 5min!). Saa vi var ved Ford tro stationen kl halv 10, og saa koerte vi da bilen var fuld, dvs omkring kl halv 11. Vi ankom til Accra omkring kl 13 og tog direkte til Frelsens Haer (er det ikke Salvation Army?) hvor vi lejede en dorm for 6 cedi pr. nat pr. person (24dkkr). Det var faktisk et ret godt sted for prisen!
Vi startede med at spise frokost paa et sted der hedder Melting Moments, og det var virkelig god mad! Scott har boet 2 maaneder i Accra, saa han kunne vise os rundt til de gode steder.
Herefter tog vi til Culture Center som er en kaempe markedsplads for turister. Alle de smaa 'stands' solgte det samme, saa det var nemt at prutte om prisen. Jeg fik koebt en gave til Hannah og til Morten! ;)
Da vores hoveder var ved at eksplodere af saetninger som 'obroni, looking is free', 'no pressure', 'i make good price', 'i'm your sister, you buy from me' og meget naergaaende ghananiere der hiver fat i en og holder fast (!!!), saa tog vi til Accra Mall som er det mest vestlige jeg har set hernede. De har en biograf, to supermarkeder med ALT og, get this, en Apple Store!!!! Det er som om, at naar man traeder ind i Accra Mall, er man 'hjemme i Europa' og naar man gaar ud igen, saa er man i Afrika igen. Virkelig maerkelig foelelse..
Om aftenen (og hele dagen faktisk...) var det Scotts foedselsdag, saa vi tog tilbage til Salvation Army og gjorde os klar til en tur i Accra by. Her moedte vi John fra USA der sov paa vores vaerelse, og ham inviterede vi med, da han rejste alene. Vi tog ud og spiste, igen paa Melting Moments, og herefter tog vi til et hotel og sad og drak oel, spillede kort og fortalte sjove historier. Det var vildt hyggeligt, og John var vild til at fortaelle ting paa den sjoveste maade.
Da vi ville tage en taxa hjem (da hotellets bar lukkede) koerte vi forbi en kaempe gadefest, og vi besluttede os for at joine dem. Det var vildt nice, for ghananiere forstaar virkelig at feste og danse!
Heldigvis kunne vi gaa hjem herfra, da vi stadig var i Osu (som er den mest turistede del af Accra), saa det gjorde vi.
Nu sidder vi paa en internetcafe og venter paa at kl bliver 11 saa Koala Market aabner. Her kan man koebe ost (!!!!) og rugbroed og alt muligt andet vestligt. Efter Koala tager vi nok en tro til Kaneshi Market hvor vi skal finde en anden tro tilbage til Cape Coast.
Det har virkelig vaeret en fed tur, og naeste weekend skal jeg til Volta Region og se Vli vandfaldene! Det bliver ogsaa spaendende!!!
lørdag den 1. januar 2011
Nytaar og sygdom!
Saa skete det uundgaaelige! Jeg blev syg. De peberfrugter jeg fik af Marijn SKULLE alligevel have vaeret skraellet (hvis det er muligt?).
Jeg vaagnede op kl 3 natten til tirsdag med ekstreme mavekramper og kvalme. Dette resulterede i en nat hvor jeg pendlede frem og tilbage mellem mit vaerelse og toilettet (heldigvis er det taet paa!). Kl 8 om morgenen da Svenja og hendes aah saa herlige tysker veninde Vanessa (fangede i ironien?) vaagnede. Min anden housemate Manouk fra Holland kom ind og snakkede lidt med mig mens de andre spiste morgenmad. De andre havde aabenbart fortalt familien at jeg var syg, saa min vaertsfar kom op og sagde, at det nok var smartest at tage paa hospitalet for en sikkerheds skyld. Saa Manouk, Kwesi og jeg koerte (i Kwesis bil) til hospitalet, hvor jeg arbejder, hvor vi, til trods for en enorm maengde af mennesker, kom direkte igennem (der skal jo vaere en eller anden form for bonus som frivillig paa et hospital). Mellem mine mavekramper og ture paa toilettet fik jeg fortalt laegen hvad mine symptomer var, og han stillede diagnosen gastroenteritis, som er en slags mave influenza. Dvs maven gaar i kramper (min vaertsfar havde naer taget mig til the delivery suite, da jeg skreg som en med veer), man kan ikke holde mad i sig og svimmelhed. Laegen sendte os op til hospitalets apotek, hvor vi hentede 75kg (det foeltes saadan!!) medicin til mig. En del af det gik til en insproejtning (jep, i ballen), men da jeg kender sygeplejerskerne her, og ved hvordan de er overfor patienterne, sendte jeg Toby ud for at finde Mr. Bentil (som ogsaa hjalp David) saa han kunne give mig insproejtningen. Det lykkedes, og den efterfoelgende time er rimelig sloeret, men jeg havde det bedre...eller jeg var foelelsesloes. Men det var bedre end kramper. Toby sad hele tiden ved mig (han var paa A&E den dag) og snakkede loes, men jeg fattede hat af det han sagde i min foelelsesloeshed... Jeg vidste ikke maend kunne snakke saa meget, men han er vel ikke sygeplejerske for ingenting ;)
Herefter laa jeg syg til og med torsdag, men fredag var jeg saa traet af at ligge i sengen hele dagen, at jeg tog paa arbejde. Havde det saadan set fint, bortset fra jeg ingen appetit havde. Om aftenen var det jo nytaarsaften (!!!!) og vi (de frivillige) havde aftalt at tage paa Castle Restaurant og derefter til Oasis (of course..). Det var festligt at fejre nytaar paa stranden med baal og fyrvaerkeri, og jeg fik heldigvis snakket kort baade med moar og med Morten! Jeg tog dog ikke saerlig sent hjem, da jeg stadig var rimelig udkoert pga. sygdommen. I dag har jeg det heller ikke saerlig godt, men tror det er et produkt af den alkohol der roeg indenbords igaar (selvom det var i begraensede maengder) og resterne af min sygdom. Jeg er godt nok traet af at vaere syg nu.
Mandag starter jeg paa boerneafdelingen paa hospitalet (spaendende!!), og der skal jeg vaere de naeste to uger. Jeg har de to sidste uger af mit ophold fri til at rejse rundt i Ghana, og Tabea (fra Schweiss) rejser hjem en dag foer mig, saa vi tager ud og rejser sammen! Det bliver super hyggeligt, men det er underligt at taenke paa at jeg allerede kun har 6 uger tilbage paa hospitalet! Tiden gaar hurtigere end man lige umiddelbart regner med hernede.
Forresten har vi faaet to nye frivillige i mit hus: Georgie fra Australien paa 17 og Valery fra Canada paa 35 (!!!). Valery bliver dog kun 2 uger, da hun har mand og boern og saadan noget pjat derhjemme ;).
Georgie blev indtil jeg rejser, hvilket er rigtig hyggeligt. Hun er super soed, men hun har godt nok en del hjemve. Men igen, hun er jo ogsaa kun 17, og det er foerste gang hun staar paa egne ben, saa det er vel okay?
Det var alt for nu, godt nytaar allesammen! <3
Jeg vaagnede op kl 3 natten til tirsdag med ekstreme mavekramper og kvalme. Dette resulterede i en nat hvor jeg pendlede frem og tilbage mellem mit vaerelse og toilettet (heldigvis er det taet paa!). Kl 8 om morgenen da Svenja og hendes aah saa herlige tysker veninde Vanessa (fangede i ironien?) vaagnede. Min anden housemate Manouk fra Holland kom ind og snakkede lidt med mig mens de andre spiste morgenmad. De andre havde aabenbart fortalt familien at jeg var syg, saa min vaertsfar kom op og sagde, at det nok var smartest at tage paa hospitalet for en sikkerheds skyld. Saa Manouk, Kwesi og jeg koerte (i Kwesis bil) til hospitalet, hvor jeg arbejder, hvor vi, til trods for en enorm maengde af mennesker, kom direkte igennem (der skal jo vaere en eller anden form for bonus som frivillig paa et hospital). Mellem mine mavekramper og ture paa toilettet fik jeg fortalt laegen hvad mine symptomer var, og han stillede diagnosen gastroenteritis, som er en slags mave influenza. Dvs maven gaar i kramper (min vaertsfar havde naer taget mig til the delivery suite, da jeg skreg som en med veer), man kan ikke holde mad i sig og svimmelhed. Laegen sendte os op til hospitalets apotek, hvor vi hentede 75kg (det foeltes saadan!!) medicin til mig. En del af det gik til en insproejtning (jep, i ballen), men da jeg kender sygeplejerskerne her, og ved hvordan de er overfor patienterne, sendte jeg Toby ud for at finde Mr. Bentil (som ogsaa hjalp David) saa han kunne give mig insproejtningen. Det lykkedes, og den efterfoelgende time er rimelig sloeret, men jeg havde det bedre...eller jeg var foelelsesloes. Men det var bedre end kramper. Toby sad hele tiden ved mig (han var paa A&E den dag) og snakkede loes, men jeg fattede hat af det han sagde i min foelelsesloeshed... Jeg vidste ikke maend kunne snakke saa meget, men han er vel ikke sygeplejerske for ingenting ;)
Herefter laa jeg syg til og med torsdag, men fredag var jeg saa traet af at ligge i sengen hele dagen, at jeg tog paa arbejde. Havde det saadan set fint, bortset fra jeg ingen appetit havde. Om aftenen var det jo nytaarsaften (!!!!) og vi (de frivillige) havde aftalt at tage paa Castle Restaurant og derefter til Oasis (of course..). Det var festligt at fejre nytaar paa stranden med baal og fyrvaerkeri, og jeg fik heldigvis snakket kort baade med moar og med Morten! Jeg tog dog ikke saerlig sent hjem, da jeg stadig var rimelig udkoert pga. sygdommen. I dag har jeg det heller ikke saerlig godt, men tror det er et produkt af den alkohol der roeg indenbords igaar (selvom det var i begraensede maengder) og resterne af min sygdom. Jeg er godt nok traet af at vaere syg nu.
Mandag starter jeg paa boerneafdelingen paa hospitalet (spaendende!!), og der skal jeg vaere de naeste to uger. Jeg har de to sidste uger af mit ophold fri til at rejse rundt i Ghana, og Tabea (fra Schweiss) rejser hjem en dag foer mig, saa vi tager ud og rejser sammen! Det bliver super hyggeligt, men det er underligt at taenke paa at jeg allerede kun har 6 uger tilbage paa hospitalet! Tiden gaar hurtigere end man lige umiddelbart regner med hernede.
Forresten har vi faaet to nye frivillige i mit hus: Georgie fra Australien paa 17 og Valery fra Canada paa 35 (!!!). Valery bliver dog kun 2 uger, da hun har mand og boern og saadan noget pjat derhjemme ;).
Georgie blev indtil jeg rejser, hvilket er rigtig hyggeligt. Hun er super soed, men hun har godt nok en del hjemve. Men igen, hun er jo ogsaa kun 17, og det er foerste gang hun staar paa egne ben, saa det er vel okay?
Det var alt for nu, godt nytaar allesammen! <3
Abonner på:
Opslag (Atom)